lørdag den 10. september 2016

Uddannelsesskade og Autoritetstro



by ChaosNavigator



If you take away the meaning of words it incapacitates our thought.
  • If you cannot speak, you cannot think.
  • If you cannot think, you cannot figure things out.
  • If you cannot figure things out, you will never see that you are a slave.
  • If you cannot see that you are a slave, you can never rebel.
  • If you cannot rebel, you will never be free.
  • If you cannot be free, you can never fulfill your purpose on earth to be your highest and best self.




"It is to be expected that advances in physiology and psychology will give governments much more control over individual mentality than they now have even in totalitarian countries. Fichte laid it down that education should aim at destroying free will, so that, after pupils have left school, they shall be incapable, throughout the rest of their lives, of thinking or acting otherwise than as their schoolmasters would have wished... Diet, injections, and injunctions will combine, from a very early age, to produce the sort of character and the sort of beliefs that the authorities consider desirable, and any serious criticism of the powers that be will become psychologically impossible. Even if all are miserable, all will believe themselves happy, because the government will tell them that they are so.'
- Bertrand Russell


Happy slaves are the bitterest enemies of freedom
- Marie Freifrau von Ebner-Eschenbach


I freed a thousand slaves I could have freed a thousand more if only they knew they were slaves
- Harriet Tubman


"The ultimate tyranny in a society is not control by martial law. It is control by the psychological manipulation of consciousness, through which reality is defined so that those who exist within it do not even realize that they are in prison. They do not even realize that there is something outside of where they exist."
- Barbara Marciniak, 'Bringers of the Dawn'


None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free.”
- Goethe


It is difficult to free fools from the chains they revere.
- Voltaire


There will be, in the next generation or so, a pharmacological method of making people love their servitude, and producing dictatorship without tears, so to speak, producing a kind of painless concentration camp for entire societies, so that people will in fact have their liberties taken away from them, but will rather enjoy it, because they will be distracted from any desire to rebel by propaganda or brainwashing, or brainwashing enhanced by pharmacological methods. And this seems to be final revolution
- Aldous Huxley


“To make a contented slave,’ [Frederick] Bailey later wrote, ‘it is necessary to make a thoughtless one. It is necessary to darken his moral and mental vision, and, as far as possible, to annihilate the power of reason.’ This is why the slaveholders must control what slaves hear and see and think. This is why reading and critical thinking are dangerous, indeed subversive, in an unjust society.”
- Carl Sagan






En ung gymnasieelev har idag i JP fattet ovenstående pointer, så der er måske håb endnu:

'Der er adskillige historiske eksempler på, at når man skal knække et folk, er det bedste våben at fratage dem deres historie og viden, for så ved de slet ikke, at de bliver undertrykt.'
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8474636/kultur-et-fremmedord-for-min-generation/



Lidt tilbageblik:




POLITIKEN
Lektor: Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige
"Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne.
De skriver som 11-årige, så er det sagt, og de ræsonnerer på nogenlunde samme niveau.
- http://politiken.dk/debat/ECE1201611/studerende-skriver-og-raesonnerer-som-11-aarige/


POL.DK
Vi sender den ene analfabetiske generation ud fra gymnasiet efter den anden
Sandheden er, at vi i løbet af de tre gymnasieår slet ikke har tid til at træne eleverne i de basiskundskaber, de skulle have lært i 4., 5. og 6. klasse.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2356869/vi-sender-den-ene-analfabetiske-generation-ud-fra-gymnasiet-efter-den-anden/






Den legendariske George Carlin, systemkritisk stand-up komiker i en af hans mest berømte performances (video + transcript): http://shoqvalue.com/george-carlin-on-the-american-dream-with-transcript




Udvalgte kommentarer fra oplyste mennesker in the real know:
De fleste tror stadigvæk, at skolen er til for børnene. Det er den ikke. Formålet med den prøjsiske skole [den model som er fremherskende i den vestlige verden] er at skabe lydige borgere, der ikke stiller spørgsmål og blot gør, som de får besked på.

Måden det gøres på er som følger:


* Get them while the're young. Børnene skal starte i skole eller på de statslige opdragelsesanstalter (kaldet dagtilbud, pasningstilbud eller slet og ret børnehaver eller vuggestuer) så tidligt som muligt. Hermed søger man at mindske forældrenes, bedsteforældrenes og lokalsamfundets indflydelse så meget som muligt og giver i stedet fremmede mennesker, kaldet pædagoger, retten til at opdrage.

* Fjern dem fra lokalsamfundets virkelighed og placér dem då længe som muligt i en kunstig virkelighed. Dette gøres ved at skabe kunstige rammer for børnene, væk fra forældrene og lokalsamfundet, i de kunstige opdragelsesinstitutioner kaldet skoler. Selvom en skole ligger midt i et brokvarter, har det, der foregår på skolerne, intet med virkeligheden at gøre. Både forældre, børnene, lærerne og ledelsen på skolen kan alle gøre en stor indsats for at give børnene en god uddannelse, men 1) at sidde i et klasselokale, 2) med 25 andre børn på samme alderstrin, 3) få undervisning af en lærer der skal fange 26 børns individuelle behov, 4) med et skema der hakker både dagen og emnerne op i og til plukfisk, 5) løsrevet fra enhver mulighed for at skabe en samlet forståelse af, Hvordan Verden Virkelig Fungerer, sker kun i skolen, ikke andre steder.

* Opløs landsbyskolerne og skab store administrative enheder i byerne. Lige siden Ruder Konge gik med sin far på arbejde har magten i samfundet altid været stærkest i byerne. Selv i disse elektroniske tider betyder afstand meget. Byerne er derfor stedet, hvor så mange som muligt skal være, hvis man vil have kontrol over tingene - også uddannelse. Det er lettere at administrere store enheder teknokratisk og indoktrineringsmæssigt, hvis de er i byerne. Der er ganske enkelt for meget virkelighed i landsbyskolerne til, at de kan fungere efter planen. Derfor må de erstattes og slås sammen med andre skoler, der evt. må udbygges til at kunne opsuge børnene fra landdistrikterne. (Det er der desværre en hel del forældre ude på landet, der ikke har forstået, hvorfor man har ændret reglerne, så de er blevet sværere at bevare skolerne der. Til gengæld affolkes landdistrikterne, fordi forældrene søger til byerne for at give børnene en uddannelse (i den tro, at set er det, skolerne er udtænkt til at give dem), og så får man slået en ekstra flue med samme smæk: Flere mennesker i byerne er lig med øget kontrol).

* Dræb børnenes kreativitet, nysgerrighed, lyst til at lære - og deres oprørstrang. Hvis skolen virkede efter hensigten, ville vi have dygtige børn, der har lyst til at lære, selvstændige børn, der er kreative og nytænkende. Men det modsatte sker - ikke hos alle men hos en alarmerende stor del af de danske (og amerikanske) børn. Skoletræthed er udbredt, som det blev vist i en undersøgelse for to år siden, hvor halvdelen af børnene i de ældste klasser var dødtrætte af skolen. Det "overrasker" de professionelle, at tallet er så højt, men forstår man det jeg har skrevet burde det ikke overraske. Hvordan ville du have det, kære læser, hvis du hele tiden blev sat til at udføre den ene meningsløse og løsrevede opgave efter den anden med ansvar for, at du lærer at tilpasse dig og tilegne dig denne meningsløse læring år ud og år ind, og hvor du bliver mødt af skyld og skam fra lærerne og Ritalin fra pillepusherne, hvis du ikke makker ret? Det overraskende er ikke, at halvdelen er skoletrætte men at kun halvdelen er det.

* I flg. John Taylor Gatto er den menneskelige kreativitet en af de ting, som magthaverne gerne vil have ødelagt. Hvis folk er kreative og har fantasien i orden kan de både forestille sig en anden verden, en anden indretning af samfundet, en bedre verden end den bedste af alle verdener, de bliver præsenteret for i skolen og i medierne, og de ville være i stand til at finde på muligheder for at skabe noget andet og bedre. Det kan man naturligvis ikke have! Derfor må kreativiteten dø. Derfor sætter man børn sammen med andre børn på samme alder i et klasseværelse med en lærer, løsrevet fra virkeligheden, med et pensum, der umuliggør en samlet forståelse af stoffet - både stoffet og hjernen klippes i stumper og stykker.

* Forlæng denne form for undervisning, så børnene bliver fastholdt i systemet så længe som muligt. Ikke blot får man smadret børnenes fantasi og selvstændighed, og ikke blot får man mulighed for at forme børnene til at blive lydige skatteydere i samfundets velfærds- og voldfærdssystem - man får også ødelagt børnenes oprørstrang. Når man kommer ud af skolesystemet som 25-årig, hvor alt andet end den lige vej straffes, så vil man have zombificeret langt den største del af en given årgang. Giv dem desuden en studiegæld og tårnhøje huspriser, og gør dem desuden afhængige af systemet, som de pjuskede, umodne børnevoksne de i virkeligheden er, og du har den perfekte opskrift på, hvordan man skaber verdens bedste cafe latte-samfund.


Læs gerne regeringens udspil om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse igen.

Og se disse to klip. Og tænk selv!
http://www.youtube.com/watch?v=acLW1vFO-2Q
http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8




21. august, 2012 - 17:01 #
Der vil ikke ske noget afgørende med folkeskolen, før den bliver forandret totalt. Enhver reform inden for det gældende er dømt til at mislykkes. Det nuværende system producerer funktionel analfebtisme på et rystende højt niveau. Det generelle niveau ser også ud til at være dalende.

Det er imidlertid det, som skolesystemet er designet til. Folk tror fejlagtigt, at meningen med det offentlige skolesystem er at give børn en god uddannelse. Det er det ikke! Formålet er at skabe lydige borgere, uden kreativitet og selvstændig tænkning, der tror på det, der til enhver tid er i de herskendes interesser at tro på.

Læs lidt af det, som John Taylor Gatto har skrevet. Hans forfatterskab sætter skolesystemet ind i en større kontekst. Derfra er der ingen vej tilbage. Så ser man, at en ny nordisk skole kun vil kunne rejse sig fra asken, når den gamle - metaforisk set - er blevet brændt ned til grunden.
Den legendariske lærer og kritiker John Taylor Gatto:

What does the school do with the children? Gatto states the following assertions in "Dumbing Us Down":

It makes the children confused. It presents an incoherent ensemble of information that the child needs to memorize to stay in school. Apart from the tests and trials that programming is similar to the television, it fills almost all the "free" time of children. One sees and hears something, only to forget it again.


It teaches them to accept their class affiliation.
It makes them indifferent.
It makes them emotionally dependent.
It makes them intellectually dependent.
It teaches them a kind of self-confidence that requires constant confirmation by experts (provisional self-esteem).
It makes it clear to them that they cannot hide, because they are always supervised.[9]

Dumbing Us Down http://www.amazon.com/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Anniversary/dp/...
1) The Ultimate History Lesson: A Weekend with John Taylor Gatto (Intro + Hour 1 of 5) http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8




21. august, 2012 - 17:29 #

Den vestlige - og til dels østlige - verdens skolesystemer er en del af det paradigme, der falder sammen for tiden.

Hvis man går et skridt tilbage til det preusiske rige, da man tabte en krig til Polen. Årsagen til dette - mente man fra højere sted i riget - skyldtes, at officiererne var for godt uddannede. Det betød bla., at det stillede for mange kritiske spørgsmål som fx. ‘hvorfor skal vi gå i krig’. Derefter lavede man et nyt skolesystem, hvor man blev opdraget til ikke at stille spørgsmål, blot at repetere, kopiere og imitere. Der findes en hel teori bag dette system, der viste sig succesfuldt udfra sin præmis: at skabe undersåtter, der altid adlød.
Dette skolesystem var så succesfuldt, at det blev eksporteret til hele den vestlige verden. Ja helt ude i Østen, i Japan, blev hele den preusiske forfatning kopieret i 1800-tallet. Japan var et af ofrene for vestlig imperialisme i opiumskrigens og slavehandlens tid. Deres kejser blev udskiftet med en nikkedukke og landet lå åbent for udplyndring af Det Brittiske Østasiatiske Kompagni. Den engelske krone har sine umådelige rigdomme fra disse brutale overgreb.

Ingen har vel som japanerne implementeret det ensrettende og fordummende skolesystem, som preuserne udviklede. Hvis nogen har undret sig over den underlige forbindelse mellem nazityskland og Japan under 2 verdenskrig, skal man tilbage i tiden for at gennemskue dette herre-slave-copy-paste-forhold. Og hvem var det i øvrigt, der financierede nazisterne: ingen andre end aktørerne, bankfolkene fra opiumskrigene og slavehandlens tid.

Senere i USA indførtes det preusiske skolesystem. Rockefeller’ne havde problemer med Standard Oil. Sammen med Vanderbild’erne og Garnegie’rne slog de sig på filantropi - for at tage sig godt ud blandt folk. De gav med den ene hånd og tog med den anden. Deres mål var et ganske andet end godgørenhed: villige duknakkede slaver i industrisamfundet. En anden af deres opfindelser var medicinalindustrien, der indtil i dag har skabt livslange afhængighedsslaver. Det er i virkeligheden opiumskrigen version 2.0: forgiftning og fordummelsen af hele befolkninger.

Det var også dem, der skabte det amerikanske skolesystem baseret på det preusiske. Samme mål: fordummelse.
Endnu to step baglæns i historien. Calvinismen er den hardcore protestantiske kerne, der er forløberen for det preusiske system. Disse mørkemænd havde en enorm indflydelse på både det tyske og senere det engelske skolesystem og i øvrigt tidens og eftertidens syn på mennesket. Vi regnes af dem for ubegavede kræ uden en sjæl og uden en vilje. Vi er en slags umælende kreaturer, der skal gennes rundt i folden af deres hyrder.




Det handler om sindelagskontrol - total kontrol. En ligeså indflydelsesrig gruppe, der trækker sit sorte spor ubrudt gennem historien er jesuitterne. Som den katolske kirkes gestapo-stormtropper og infiltratorer og hjernevaskere har de opdraget generationer af børn. Et dogme har været: giv mig det 5-års barn, og jeg skal give den voksne.
Viden er magt, sagde de. Det stod på porten ind til klosterskolerne. Javist var der lærdom, men den var for de få. Masserne skulle holdes væk fra egentlig viden.

Sidste trin baglæns i elevatorversionen af det historiske vue er romerstaten. Den form for skole fandtes allerede her. Den rigtige skole, hvor man lærte at tænke var forbeholdt frie mænd. Slaverne havde ikke ret til bøger og uddannelse. Ordet ‘liber’ betyder både ‘bog’ og ‘fri’. Biblioteker er for frie mænd, ikke for slaver.

Træningen i at tænke hed Trivium og Quadrivium. Trivium var grammatik, logik og retorik. I nævnte rækkefølge - en ombytning ødelægger resultatet.
Først lærer man at stille spørgsmålene: hvem-hvad-hvor-hvornår. Det er den grundlæggende metodik i den generelle grammatik (den specielle grammatik handler som bekendt om sætningsdannelser i sprog).

Dernæst går man over til logikken, der handler om spørgsmålet: hvorfor. I logikken søger man sammenhænge og årsager, og man søger at eliminere selvmodsigelser. Sund retspraksis baserer sig på logik og evnen til at gennemskue usunde logiske fejlslutninger - dem, man hele tiden hører i medierne, i debatter og ud af munden på politikere.

Retorikken er 3. led i Trivium, der handler om spørgsmålet: hvordan. Altså hvordan formidler man det foregående og hvordan anvender man sit materiale, når det via logikken er ordnet på den rigtige måde?

Quadrivium er det, vi i dag kender som naturvidenskaberne. Det handler om tal, rum og tid. Rækkefølgen her er også vigtig. Matematikken var læren om tallene. Geometrien var læren om tallene i rummet. Musikken var læren om tallene i tiden. Astronomien var læren om tallene i rummet og tiden. Altså fra det enkle til det sammensatte.

Sammensat og andvendt er Trivium og Quadrivium det perfekte redskab til at tænke.

De preusiske officierer, der stillede spørgsmål om, hvorfor det skulle slå andre mennesker ihjel, var alle trænede i de klassiske ‘frie kunster’, altså Artes Liberales, Trivium og Quadrivium, det frie menneskes, ikke-slavens ret til uddannelse og selvstændig tænkning. Da de i deres fulde ret valgte at anvende deres lærdom, skabte der hermed - utilsigtet - grobund for et skolesystem, der har taget kvælertag på verden lige siden.

Dette system har aldrig lært folk AT tænke. Det har lært dem HVAD, de skulle tænke.

 

06. december, 2012 - 14:16 #
Kasper Hincheli stiller nogle væsentlige spørgsmål, og svarene er lige så interessante, som de grundantagelser, mange forældre i Danmark, går rundt og har omkring det offentlige skolesystem i Danmark, som er 180 grader modsat den reelle virkelighed. Når man ikke kan få tingene til at gå op, og man ender i en modsigelse, er det formentlig fordi en eller flere af ens antagelser, der glider ind i præmisserne, er forkerte. Det er det i hvert fald i dette tilfælde. Kan man få øje på disse præmisser og stille dem korrekt, så de svarer til virkeligheden, er der ikke nogen modsigelse - kun en øjenåbnende virkelighed. Da indlægget både er sympatisk og sigende for dette forhold, er det værd at se nærmere på det.

Således spørger Kasper Hincheli følgende (og når jeg bruger hans navn i det følgende er det blot for at påpege, hvem der siger hvad - intet andet - jeg har nemlig stort set de samme værdier - den eneste forskel er, at jeg har andre præmisser, men det kommer vi til hen ad vejen):

* Hvordan kan det være, at skolen skal indrettes efter de bogligst svageste 20%?
* Hvornår skal børnene være sammen med deres forældre - og hvornår skal forældrene være sammen med deres børn?
* Hvor bliver spontaneiteten af, når alting er struktureret?
* Hvornår skal børnene udvikle deres kreativitet?
* Hvornår skal børnene kunne have dannende fritidsjobs og gå til sport?

Værdierne bag alle disse spørgsmål synes for Kasper Hincheli at være følgende:
* At skolen også skal være for de bogligst stærkeste 80 %, så de også får noget ud af skolen, idet et godt (højt) udbytte af skolen for de 80 % er vigtigt.
* At børn og forældre skal have tid til at kunne være sammen, idet samvær mellem forældre og børn er vigtigt..
* At der skal være plads til spontaneitet, og at alting ikke skal struktureres, idet spontaneitet (og herigennem autonomi) er vigtigt.
* At børn skal have tid til at udvikle deres kreativitet, idet kreativitet er vigtigt.
* At dannelse er vigtigt - ligeså sport.

Jeg er naturligvis enig med Kasper Hincheli i, at ovenstående er vigtigt, så længe det afspejler den enkelte families værdier og udfoldes i frihed, men det tror jeg nu heller ikke, at Kapser Hincheli er uenig heri (det er i denne sammenhæng ligegyldigt)


Så derfor må alle tænksomme læsere stille sig selv dette spørgsmål:
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at skolen skal indrettes efter de svageste 20 % på bekostning af de 80 %?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at børn og forældre skal have mindre tid sammen og mindre tid til, at forældrene kan følge med i, hvad der foregår i skolen?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at der skal være mindre spontaneitet og mere struktur?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at der skal være mindre dannelse i virkeligheden på egen hånd?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at børnene ikke skal udvikle deres kreativitet?




For den uvidende dansker, der blot accepterer, at et offentligt skolesystem - altid, altid, altid og ubetinget - er et gode, og at statsmagten altid vil det bedste for deres borgere, kan det komme som en våd klud i ansigtet, lidt som et chok, at dette langt fra er tilfældet. Faktisk er det sådan, at regeringens forslag er fuldt på omgangshøjde med, hvad der har været dagsordenen for det offentlige skolesystem i snart flere hundrede år. Det tror du, der læser dette her, nok ikke på, men spørgsmålet er, om du har studeret skolens historie - dens virkelige historie - eller blot har accepteret præmisset om, at statsmagten vil det bedste uden at have tænkt nærmere over det - et præmis, du formentlig har fået i... det offentlige skolesystem. (privatskolerne kan, formentlig med enkelte undtagelser, tælle med her, for hvor lærer man om skolens faktiske historie henne? Jeg har fået min viden om skolesystemets historie fra Internettet - guddødemig ikke fra folkeskolen eller gymnasiet!).

Hvis en mand går langs vandet og smider sten i vandet og påstår, at han ikke ønsker at smide stenene i vandet men sørme ønsker at bevare dem, så er den adfærd, som manden udviser i modstrid med, hvad han siger.




Hvis en bager bager brød og putter cyankalium i, og han påstår, at han skam ikke ønsker at forgive nogen, så er den adfærd, som manden udviser, i modstrid med, hvad han siger.


Hvis en regering siger, at den ønsker mere tid til, at forældre kan være sammen med deres børn, at de ønsker, at forældrene enagerer sig mere ved at deltage aktivt i undervisningen af deres børn (gennem lektier og andre ting), at de ønsker, at børnene skal være så meget som muligt i virkeligheden, at de ønsker at børnene udvikler deres kreativitet, at de ønsker, at hvert barn udvikler deres evner maksimalt...
... og de putter dem i en heldagsskole langt væk fra virkeligheden, langt væk fra forældrene, kører alle forældre ud på et sidespor ved at fjerne ethvert element af forældrenes undervisning af deres børn, putter dem i en skole, der - er - designet - til - at - ødelægge - børnenes - kreativitet, og samtidig gør, hvad man kan for at eliminere differentieret undervisning, så er den adfærd, som regeringen udviser, i modstrid med, hvad de siger.


Og så skal præmisset ændres til, at det er fordi de ønsker det sådan - og intet andet.


Med andre ord - i virkeligheden er svaret på alle de retoriske spørgsmål, som Kapser Hincheli stiller, at de rent faktisk IKKE ønsker at opfylde de værdier, som han har, og som jeg er sikker på, at mange andre forældre deler. Det bør naturligvis få tænksomme mennesker til at overveje situationen meget grundigt. Og det bør det især gøre, fordi situationen er meget, meget, meget alvorlig.

Jeg kender ingen, der bakker op omkring heldagsskolen. Jeg kender ingen, der synes, at forslagene er gode. Hvordan kan man bakke op omkring det, når en elendig skole allerede til fulde har demonstreret, at den mentalt makulerer en stadig større andel af børnenes sind til konfetti, at flere og flere bliver funktionelle analfabeter og går ud af folkeskolen uden at kunne læse noget, der er sværere end en jumbobog og heller ikke kan, hverken det ene eller det andet? 

Når forslaget fortsætter - alle - de - mekanismer - i - skolestruktureren - der - er - årsag - til - at - børnenes - sind makuleres? Hvordan kan nogen i deres vildeste fantasi forestille sig, når dårlig undervisning, dårlige rammer, dårlige strukturerer producerer funktionelle analfabeter, at de selvsamme rammer bare i udvidet målestok, pludselig skulle kunne producere dygtige skoleelever? 

Hvordan kan man i sin vildeste fantasti forestille sig, at dårlig undvisning er bedre for børnene, bare de får endnu mere af det? Og hvordan kan man forestille sig, at det kunne blive bedre, når de amerikanske gymnasieelever nu er oppe på omkring 2/3 funktionel analfabetisme, når først man gennemskuer, at det danske skolesystem i dag er en stadigt mere tro kopi af det amerikanske skolesystem?



Det kan man naturlgivis kun forestille sig, så længe man har nogle grundlæggende præmisser om, at skolen sådan set i bund og grund, når alt kommer til alt, er god nok. At vi bare ikke har fundet ud af, hvordan vi kan gøre det godt nok. Glemt er, at børnene bliver dårligere og dårligere. Ergo - vi kunne engang godt finde ud af det. Men dengang vi kunne finde ud af det, var skolen anderledes - der var ingen nationale tests, ingen central styring af curriculummet, ingen ADHD-børn (hvor kommer de mon fra...? Kunne det tænkes, at de produceres af skolesytemet, som det helt præcist blev forudsagt, dengang man i USA besluttede sig for at give skruen et par ekstra omdrejninger? Tja-da-dum-tja-da-dej...). Der var mere frihed til børn og lærere.

Og går man rigtigt lang tid tilbage i overklassens skolesystem, hvor der i parentes bemærket sjovt nok heller ikke var nogen ADHD-bør (tja-da-du-tja-da-dej), så lærte de latin og oldgræsk, læste klassikerne på originalsproget, mestrede trivium i et miljø, der giver alt hvad der foregår i Danmark nu om dage totalt baghjul), men det var længe før den progressive, Ritt Bjerregaard-hvad-alle-ikke-kan-lære-skal-ingen-lære-pædagogik, og før man gik over til den behaviouristiske "classroom management"-lærerrolle, og...



Så, Kasper Hincheli og andre, hvis I virkelig ønsker at få svarene på dine spørgsmål - ikke de politisk korrekte svar men de VIRKELIGE svar - så bør I, og andre der ønsker det samme, bruge noget tid på at sætte jer ind i følgende. Jeg er sikker på, at når man har læst og set følgende, så vil man være meget klogere på, hvad der foregår, og sandheden vil gå op for én med alle de frihedsskabende muligheder, det giver, når man er empowered med en sand forståelse af, hvad der foregår.
Læs især kapitel 1, der er en gengivelse af den tale, Gatto holdt, da han blev "årets lærer" i New York i 1991, men hele bogen kan anbefales: http://www.amazon.co.uk/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Schooling/dp/...


The Ultimate History Lesson: A Weekend with John Taylor Gatto (Intro + Hour 1 of 5)
http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8

 

Og når rullegardinet for virkeligheden går op for tilstrækkeligt mange forældre, hvad sker der så?


07. december, 2012 - 09:53 #
Hvis man gerne vil have nogle bud på løsninger, der bryder med det eksisterende og stadigvæk mere omklamrende og mentalt makulerende paradigme, kan man med fordel læse det indlæg jeg lavede i denne tråd:
http://www.information.dk/telegram/318729#comment-706399:
Så længe folkeskolens undervisning ender i elendighed for alle end kun de stærkeste med de mest ressourcestærke forældre (plus de mønsterbrydende solstrålebørn, som også kommer ind i mellem), så kan det være fuldkommen totalt ligegyldigt, om man starter med engelsk i første, tredje, femte eller i syvende.

I øjeblikket har danske elever dårlige engelskkundskaber, og det gælder også på gymnasieniveau, og dette efter ti års undervisning. TI ÅR, Niller.
Hvis TI ÅRS undervisning i engelsk ikke virker, hvordan kan nogen så i deres vildeste fantasi forestille sig, at TOLV ÅR skulle være så gennemgribende anderledes, at danske skolebørn pludselig går fra at være funktionelle analfabeter til at være krøsus-børn i åndelig rigdom?

Frem for at diskutere, om vi skal undervises i dette eller hint, så må vi snart til at diskutere, hvordan RAMMERNE for den konkrete undervisning skal være. Så længe de såkaldt folkevalgte politikere insisterer på at bibeholde de elementer, der grundlæggende er med til at skabe den omsiggribende fordummelse, så længe kan det være fuldkommen ligegyldigt, hvad man i øvrigt foretager sig, for så vil resultatet være lige så forudsigeligt, som morgendagens skoles komme. Når morgendagens skole er kommet, vil det kun være blevet værre med lige så usvigelig sikkerhed, som at solen samme dag er stået op i øst.
De elementer, der skal laves om, hvis vores børn skal have en chance ikke blot for at klare sig i den internationale konkurrence men også for blot at kunne få et værdigt liv, hvor de rent faktisk får en dannelse for deres egen skyld og en uddannelse, de kan bruge, uanset hvordan verden udvikler sig, er som følger:

* Gør op med idéen om, at læreren skal være lærer. Vend det hele på hovedet, så børnene lærer tingene selv, og læreren blot er en venlig og myndig vejleder, der sammen med de øvrige børn, træder til, når barnet ikke selv kan. Når barnet ikke længere går på krykker i skolen, vil det lære at kunne gå vejen selv. Det styrker selvtilliden, og det vil få det faglige niveau til at gå i vejret. Det betyder også, at børnene skal gives mere fri, at de skal have mulighed for at lære tingene i deres eget tempo, på deres egen måde, tilpasset deres egen læringsstil. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt, afhængig af hvor barnet er, og hvor svært det er, det, som det skal lære. Nogle gange i klassen, andre gange ude på skolens grønne områder, andre gange derhjemme. Til sammenligning: I dag er læreren lærer, der skal have 25-28 elever til at marchere i samme takt. Tavlekridtet (og i disse smartboardtider - museklik på skærmen) fungerer som eksercersergantens dirigentstok. Og det er ingen tilfældighed, for vi reproducerer hver eneste dag den prøjsiske skolemodel. Jeg siger: Giv børnene deres frihed og værdighed tilbage!

* Gør op med idéen om, at børn skal puttes ind i klasser, hvor alle har stort set samme alder. Lad børn fra hele aldersspektret (fra 6 til 15 år) gå i samme klasser og lade de store være forbilleder for de små. Hvor en klasse giver mulighed for at måle og veje og skabe en normalfordelingskurve (der kun eksisterer i kraft af målingen, ikke i virkeligheden), og som er medvirkende til at skabe dygtigere elever (dem i toppen), middelsegmentet (dem i midten, som altid vil være det statistiske gennemsnit) og så bundskraberne (som altid vil blive produceret, igen alene i kraft af målingerne, om end der fortsat vil være forskel på eleverne), vil en klasse, hvor børn mødes på tværs af aldersgrænserne ikke producere en sådan normalfordeling, for det vil være at sammenligne æbler og pærer fra Edens Have - alle vil være i gang med at dygtiggøre sig ud fra egne forudsætninger, og det vil være normalt, at nogle lærer mere avanceret matematik i en tidlig alder, mens andre først lærer det senere, for dem der lærer det senere vil få rig lejlighed til at brilliere længe inden da. Og hvem vil kimse af æbler og pærer fra Edens Have, endda hvis de er beriget med viden fra VisdommensTræ? Til sammenligning: I dag er næsten alle folkeskoler, privatskoler og friskoler aldersopdelt, og det er ingen tilfældighed, for vi reproducerer hver eneste dag den prøjsiske skolemodel. Intet sted i samfundet, bortset fra i skolen og delvist i skolefritidsordningerne, men det er jo en del af samme system, så det kan jo ikke undre, er man sammen med mennesker på præcist samme alderstrin. Det svarer ikke til virkeligheden, og folkeskolen reproducerer derfor det modsatte, nemlig uvirkelighed. Jeg siger: Giv ikke blot børnene deres frihed og værdighed tilbage - lad dem også vokse op i rammer, der i højere grad afspejler virkeligheden, her illustreret med den enorme aldersforskel. Hvert år vil der komme tre eller fire børn ind i klassen som erstatning for dem, der er gået ud. De store vil være gået ud som helte, og de mindre vil aspirere efter at blive lige sådan - og sådan vil det som en anden elevator hive de nye små opad fra første dag. En sådan skole har fungeret før, og det vil kunne fungere igen.

* Gør op med idéen om, at det, man skal lære i skolen, er opdelt i "emner", der er makuleret til ukendelighed i en uendelighed af små og usammenhængende og dermed ligegyldige bidder. Når sindet præsenteres for denne enorme mængde fragmenteret stof, formår sindet ikke at samle stoffet til en helhed og forbliver dermed - eller bliver - fragmenteret. Uden mulighed for at samle stoffet til helheder bliver det umuligt at tænke sammenhængende og helhedsorienteret om sig selv, om sine medmennesker, om samfundet og om verdenen. Børnene, der bliver til de unge, der bliver til de voksne, der en dag skal arve den verden, som vi andre efterlader, vil ikke kunne tænke sammenhængende og helhedsorienteret om denne verden, og vi svigter dem derfor i så fundamental forstand med denne mentale makulering, at det burde føre til oprør i byens gader, hvis blot forældrene, hvis ansvar det stadigvæk er, at deres børn får et godt dannelses- og uddannelsesforløb, erkendte sagens rette sammenhæng, en dag vågnede op til dåd. Lad i stedet for børnene fordybe sig i det sproglige - lad det være det danske tungemål, det engelske, eller endnu bedre - latin og siden hen oldgræsk for de allermest ihærdige - og gerne tysk, fransk osv. og lad børnene fordybe sig i de store spirituelle og religiøse fortællinger, lad dem mærke det historiske vingesus her og i filosofien på vej op på Parnasset, lad dem forstå den verden, de lever i, og som de ikke har skabt, men som de skal overtage, ved at lære verdenshistorien kronologisk - fra tidernes morgen til vor tid, så de kan forstå fortiden og nutiden og dermed blive bedre til at begribe og gribe fremtiden, og lad dem mestre matematikken som naturvidenskabernes sprog med et system, der lærer dem færdigheder frem for at give dem hukommelsesmæssig fortabelse via opdeling af matematikken i emner, så de kan forstå fysik på samme måde som voksne fysikere kan, så de kan forstå kemi, som voksne kemikere kan, så de kan forstå biologien, som voksne biologer kan, og derfra videre ud i verden og i verdensrummet. Hvis vi skulle gøre det allerbedst, skulle undervisningen basere sig på den klassiske verdens trivium, så de lærer at mestre sprogets grammatik, tænkningens logik og retorikkens virkemidler, og så de lærer at genkende dem i de tekster, de læser, og i de tekster, som de hen ad vejen selv skriver. Skulle vi gøre det rigtigt godt, skulle vi lære dem latin, for det er nemmere at blive bevidst om det vand, man svømmer i, når man står på bredden og iagttager det, på samme måde som de fleste af os med relativ lethed lærer den danske grammatik at kende men kun med møje og besvær kan hæfte de grammatiske betegnelser på, og derfor kan have glæde af at lade denne proces gå gennem latin, som ikke blot er grammatisk simpelt men også åbner for læsning af historiske tekster, som vil være lige så friske, som de var da de blev skrevet dengang for længe siden.
* Gør op med idéen om, at kreativitet skal læres i skolen, når strukturen i skolen - med dens fantasiløse celler i klassefængslet - er direkte dræbende for denne. Det eneste, som man skal gøre, for at dræbe børnenes kreativitet, er faktisk at sætte dem ind i et klasseværelse væk fra forældrene og den omkringliggende virkelighed sammen med børn på samme alder undervist af en lærer, der underviser i makulerende emner. Da dette er hverdagens fængselskost, er hver dag kreativitetsdræbende for de fleste danske skolebørn, om ikke før så siden, især når man tænker på, at børnene nu snart skal til at gå dernede hele dagen i ti år. Faktisk har Calvin og andre skrevet om, at det vigtigste at få dræbt i det offentlige skolesystem, er den menneskelige kreativitet, for samfundsordenen kan kun bestå så længe dens indbyggere ikke kan forestille sig en bedre verden og ikke kan bruge deres stækkede kreativitet til at gøre noget som helst ved deres situation. Man kan sige, at det er lykkedes i så stor grad, at ethvert barn er prædestineret til at få dræbt sin kreativitet i det offentlige skolesystem (og en del af det private skolesystem i den udstrækning, at man her kopierer folkeskolens struktur), med mindre man har særlige evner til at modstå dette, har særligt ressourcestærke forældre - eller simpelthen reddes af en guddommelig gonggong og sættes i en skole eller endda gives hjemmeundervisning, hvor barnet rent faktisk har mere end blot en teoretisk jordisk chance for at bevare sin iboende og medfødte kreativitet. Hvis man har erkendt denne sammenhæng, kan man se det tragiske i, at man taler om innovation (og entreprenørskab, for den sags skyld) i et skolesystem, der er lige så innovationsfremmende som en død sild. Jeg siger: Lad børnenes kreativitet spire, så vi kan skabe en bedre verden. Den vi har må for min skyld gerne afgå ved døden. Men kun gennem den levende kreativitet vil noget nyt kunne opstå.

* Gør op med idéen om, at uddannelse først og fremmest skal være "nyttig". Lad i stedet for dannelsen til at være et godt og frit menneske være omdrejningspunktet. Det kræver et opgør med enhver tankegang om, at vi først og fremmest uddanner os for at klare os i den globale konkurrence, og at vi først og fremmest lærer noget for vores egen skyld - og vigtigtst af alt, for læringens egen skyld. Det klassiske dannelsesprojekt var ikke et servilt projekt men et liberaliserende, frigørende projekt, hvor sindet og ånden skulle frigøres for at skabe mulighed for at blive til et frit og selvstændigt tænkende menneske. Således var dette dannelsesprojekt sammen med trivium fundamentet for den vestlige verdens største åndelige og videnskabelige bedrifter. Dette dannelsesprojekt var forudsætningen for uddannelsen i de servile kunster - lægegerningen, advokatgerningen, videnskabsgerningen, præstegerningen og så videre. Historisk set var det forbeholdt de velstillede, men der er intet som helst til hinder for, at det kan forbeholdes alle og dermed være en mulighed for alle, der har evnerne til at gå i gang. Tanken var, at dannelsen gav en mere kvalificeret, mere højtudviklet praksis af de servile professioner. Det frigørende dannelsesprojekt skabte den frie mand og kvinde, hvor dannelsen skete for dannelsens og den frie mands og kvindes egen skyld, således at de kunne indgå superkompetent i de roller, hvor de tjente andre - som lægen tjener patienten, advokaten tjener klienten og almenvældet, videnskabsmanden tjener erkendelsen og velstanden fra de teknologiske bedrifter og præsten de sjælesørgende, de nyfødte, de gifte, de afdøde og de efterladte. Til sammenligning: I dagens skole er der udelukkende fokus på de servile færdigheder, og frem for at frembringe stærke, frie mennesker skaber det fordummede, analfabetiske slaver. Jeg siger: Giv børnene friheden tilbage, så de kan blive dannet for deres egen skyld, så de som unge voksne kan uddanne sig til at fungere i de servile kunster på et langt højere plan.

* Og sidst men ikke mindst kræver det et opgør med tanken om, at det som ikke alle kan lære, det skal ingen lære. For en skole, der tager det alvorligt, og det gør den danske folkeskole, kan ikke synke dybt nok, efterhånden som niveauet falder. For så må niveauet for dem i midten og dem, der kunne være i toppen, jo falde tilsvarende. Dette punkt behøver ingen nærmere forklaring, for hvis man forstår ovenstående, kan man også forstå, at kun i en ensgørende folkeskole som vores giver dette Bjerregaard-udsagn mening, selvom det i virkeligheden ikke giver mening. Jeg siger: Lad børn lære noget som ikke kan eller skal lære, så hvert barn får udviklet sine evner maksimalt. Lad dannelsen bringe det enkelte barn op på toppen af sit eget parnass, og lad uddannelsen følge evnerne, så vi kan ende med at få voksne, der kan indgå i udvekslingsforhold, der har gavn for andre, på et så højt plan, som det er muligt for det enkelte menneske at komme op på. Lad lighedstanken dø, så frihedstanken kan genopstå, og jeg er sikker på, at et frit barn også er et barn, der vil udvikle sine evner bedst.

Lærerne vil være glade for denne model, for hver dag vil de kunne se deres små, større og store børn vokse. Deres gerning vil være meningsfuld, og de vil få motiverede, selvstændige børn, der - når de bliver respekteret for dem, de er - vil have langt bedre forudsætninger for at kunne lære at respektere andre. Der vil være mindre stress, mindre grund til at blive væk, større mulighed for at vokse selv som lærer i kraft af den mangfoldighed af læringsprocesser, som hverdagen vil blive fyldt med. Selv "mindre dygtige lærere" (og dem er der også nogle af), vil, når først de har vænnet sig til rollen, indse, at også de kan blive ved med at lære og hen ad vejen ryge op i kategorien af dygtige lærere, der vil være lige så mangfoldig, som der findes mennesker på jorden. Det vil være en levende skole for lærerne, hvor de kan få opfyldt de bedste visioner for lærergerningen, som vi historisk kender til.

Børnene vil være glade for denne model, for de vil hver dag kunne lære en blanding af ting, som de selv vælger, og ting, som de skal lære (og som hjælper dem med at lære de ting, som de selv vælger). De vil ikke behøve at måle sig med hinanden, for de skal måle sig med bogens stof og deres eget forhold til dette. De vil kunne hjælpe hinanden, og omsorgen for hinanden og selvtilliden vil gå kraftigt i vejret. Det vil være en levende skole for børnene, som vil blive dannet og uddannet ud fra de bedste visioner, som vi historisk kender til.

Og forældrene vil være glade for denne model, for de vil kunne se, at lille Ole, Mette, Hassan og Y Ching hver dag kommer hjem og har lært noget, der er meningsfuldt. Deres sind vil ikke længere være fragmenteret men formet omkring de helheder, som børnene får lov til at tilegne sig, og skolestressen med alt hvad dertil hører, vil være en saga blot. Der vil ikke kun kunne skabes respekt for børnenes eget potentiale, der vil også være respekt om børnenes egne rødder. Så i og med at forældrene kan se, at deres børn både bliver dannet og uddannet ud fra deres eget potentiale, vil forældrenes opbakning til skolen øges. Børnene fra de ressourcestærke hjem vil have effektive rollemodeller, og børn fra de ressourcesvage hjem vil ikke behøve de rollemodeller, de har derhjemme, for de ophører med at give mening. Den sociale arv kan derfor langt lettere brydes, og de ressourcestærke forældre vil have langt bedre grund til at hjælpe til. Og det vil være en levende skole for forældrene, som vil se deres børn blive dannet og uddannet ud fra de bedste visioner, som vi historisk kender til.

Man kan spørge sig selv - hvorfor vil magthaverne ikke have en sådan skole? Er vores politikere og deres eksperter virkelig så historieløse, at de ikke kender til de talrige eksempler på god og vellykket dannelse og uddannelse, som findes op igennem historien? Måske er forklaringen, at de eneste, der nemlig ikke vil være glade for denne model, vil være samfundets magthavere, som i parentes bemærket historisk set har forbeholdt ovenstående til deres egne børn og formodentlig stadigvæk gør det. For intet folkestyre, som i virkeligheden ikke er andet end en styring af folket, kan fungere særligt længe, hvis først folkets kreativitet og åndelige og intellektuelle ressourcer sættes fri. Derfor kan man være sikker på, at ovenstående aldrig bliver indført. Hertil kan man invende, at det kan være, at mine idéer er for dårlige, og hertil siger jeg blot, at der er en grund til, at folkeskolen bliver ved med at have den struktur, som den har, og at alle argumenter - spuriøse og kuriøse som de er - alene vil have til formål at bevare og forsvare det bestående. Men nuvel - vi kan lade det komme an på en prøve. Det eneste, du behøver at gøre, er at iagttage hvilket udspil, regeringen og den næste regering og den næste regering igen vil komme med for at forsvare og forklare det evigt faldende faglige niveau, når heller ikke heldagsskolen - som det kan forventes og forudsiges så usvigeligt sikkert som amen i kirken - vil gøre noget som helst for at forbedre dette. Så længe vi ikke gør op med de elementer, der gør, at vores folkeskole er mentalt makulerende og fordummelsesskabende, vil en heldagsskole således blot gøre det værre.
Det er kun et opgør med folkeskolens strukturelle, rammeskabende fundament, som vil kunne ændre på dette. Til gengæld VIL det også kunne ændre på dette, og heri ligger mulighederne og håbet for vores børn.

_________________



Desuden vil jeg virkelig anbefale, at man anskaffer sig et eksemplar af Gattos bøger - fx Dumbing Us Down, Hvis nogen af jer allerede har snuset til den, er jeg interesseret i at læse jeres kommentar til bogen. Det samme gælder The Ultimate History Lesson, som jeg linkede til ovenfor.

I mellemtiden er her noget mere at tænke over:

 

Fra bogen "The Curriculum of Necessity or What Must an Educated Person Know?"
"A few years back one of the schools at Harvard, perhaps the School of Government, issued some advice to its students on planning a career in the new international economy it believed was arriving. It warned sharply that academic classes and professional credentials would count for less and less when measured against real world training. Ten qualities were offered as essential to successfully adapting to the rapidly changing world of work. See how many of those you think are regularly taught in the schools of your city or state:

1) The ability to define problems without a guide.
2) The ability to ask hard questions which challenge prevailing assumptions.
3) The ability to work in teams without guidance.
4) The ability to work absolutely alone.
5) The ability to persuade others that your course is the right one.
6) The ability to discuss issues and techniques in public with an eye to reaching decisions about policy.
7) The ability to conceptualize and reorganize information into new patterns.
8) The ability to pull what you need quickly from masses of irrelevant data.
9) The ability to think inductively, deductively, and dialectically.
10) The ability to attack problems heuristically.


You might be able to come up with a better list than Harvard did without surrendering any of these fundamental ideas, and yet from where I sit, and I sat around schools for nearly 30 years, I don't think we teach any of these things as a matter of school policy.

And for good reason, schools as we know them couldn't function at all if we did. Can you imagine a school where children challenged prevailing assumptions? Or worked alone without guidance? Or defined their own problems? It would be a radical contradiction of everything we've been conditioned to expect schools to do. If you want your son or daughter to learn what Harvard said was necessary, you'll have to arrange it outside of school time, maybe in between the dentist and the dancing lessons. And if you are poor, you better forget it altogether."



Den praktiske løsning, der kan omsætte Harvards ti punkter, er den klassiske verdens trivium, så enkelt kan det siges. Der er garanteret fremtidssikring, hvis man baserer undervisningen på dannelse og uddannelse, der har været i flere tusinde år - af forskellige grunde. Så, Henrik Knap og andre, den rigtige løsning findes skam!

Naturligvis vil det ikke være muligt at finde en løsning, hvis man arbejder inden for det nuværende paradigme, for så kan vi kun være sikre på, at løsningerne vil være forkerte, og at de vil producere evindelig elendighed. Nej, vi skal tænke "uden for boksen", og i forhold til i dag kræver det, at vi kan genopdage de klassiske dyders systematiske og grundige tilgang til læring.
 

14. december, 2012 - 00:51 #
Når staten fortrænger den enkeltes liv mere og mere til en eksistens i skyggen af Den Store Stat, så sker det ikke som en tilfældighed men fordi det er meningen. Stat og frihed er to modsætninger i evig strid, og i forhold til skolen venter jeg blot på, at man efter svensk forbillede (ved lovændringen for nylig) vil skære alle skoler i Danmark over én kam og kræve samme rammer og pensum på alle folkeskoler, privatskoler og friskoler, sekulære såvel som religiøse, mainstream såvel som alternative. Hvis det ikke sker på den måde, vil det ske på en anden. Uanset hvad vil den totale stat marchere fremad - med tab af den enkeltes frihed til følge.
Indtil det sker, kan vi lade som om vi lever i et frit samfund, og derfor kan vi fornøje os med Ellen Lilliendal og Maren Skottes indlæg, der jo ender med følgende afsnit:
"Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens bedst uddannede generation?"

Pointen kan være svær at få øje på, hvis man tager udgangspunkt i præmisset om, at der rent faktisk er tale om ambitioner om at skabe "dammarkshistoriens bedst uddannede generation". Men hvis man vender dette præmis på hovedet, så ville afsnittet skulle skrives som følger: "Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens dårligst uddannede generation? Ja, så går tingene pludselig op. Så enkelt kan det gøres. Så enkelt kan det siges.

Når jeg taler med folk om folkeskolen, så er folk i ni ud af ti tllfælde enig med mig i, at det der sker i den danske folkeskole i sin nuværende inkarnation er langt ude. Der, hvor jeg oplever uenighed, men dog med en tendens i de senere år til en stadig større åbenhed over for tesen, er, når jeg påpeger, at den stigende fordummelse sker bevidst - at der er en plan. Det er som om folk godt kan se, at de danske folkeskolebørn bliver dummere og dummere, men de kan ikke holde tanken ud, at det skulle ske bevidst. Hvad der så er forklaringen, kan de ikke sige noget om - det kan, må, skal, må, må, må, må bare ikke ske med vilje. Det må det altså bare ikke. Men som sagt - jeg oplever en stigende åbenhed for dette punkt også. Rullegardinet er ved at gå op.


Ovenstående citat - som jeg har vendt på hovedet - viser to ting. Det viser, hvor lidt der skal til for at man kan skjule den egentlige dagsorden for folk, der endnu ikke ved bedre. Det viser også, hvor relativt lidt, der skal til - og hvor sårbar hele maskeraden er - for at folk gennemskuer det. Hvis politikerne påstår, at man ønsker "danmarkshistoriens bedst uddannede generation" og samtidig skaber en skole, der viderefører de værste aspekter af de strukturer, der skaber den omsiggribende fordummelse af danske skolebørn, som vi er vidne til, og oven i købet gør dem værre, så er det eneste, man skal gøre for at se tingene klart, at man vender et af præmisserne på hovedet, som jeg gjorde i ovenstående citat: 

Hvis politikerne i virkeligheden ønsker "danmarkshistoriens dårligst uddannede generation" og opnår dette ved at skabe en skole, der viderefører de værste aspekter af de strukturer, der skaber den omsiggribende fordummelse af danske skolebørn, som vi er vidne til, og oven i købet gør det værre, så giver tingene mening. Sådanne klare øjeblikke er med til at få rullegardinet for folks øjne til at gå op, så de pludselig kan se, hvorfor der sker det med deres børn, som der sker.

Mens jeg iagttager, at dette rullegardin for folks oplevelse af virkeligheden, forudser jeg desuden, at heldagsskolen generelt vil mindske skoleelevernes trivsel, at den vil forstærke udskolebørnenes skoletræthed, at den vil mindske det faglige niveau. Vi vil ende med danmarkshistoriens dårligst uddannede generation - helt efter planen, til stor forbløffelse for politikerne, der naturligvis vil se på, hvilke skruer man kan skrue på, og så skrue på dem, så det blot bliver endnu værre og endnu værre og endnu værre. Det vil i en sådan situation blive sværere og sværere for de sidste at opretholde illusionen om, at vores vassalpolitikere ikke gør det med vilje. Måske vil de aller aller aller sidste hævde, at de blot er dumme - men hverken dumhed eller ond tro er gode argumenter for at uddanne danmarkshistoriens dårligst uddannede generation, vel? Nej, jo længere tiden går - så længe internettet er relativt frit - vil rullegardinet fortsætte med at gå op for flere og flere.

I Danmark bruger man forskellige kneb til at forhindre rullegardinet i at gå op. Fx maskerer man delvist faldet i faglighed ved at pålægge censorerne og lærerne til gymnasiernes afgangseksamen at give højere karakterer, da man efter Undervisningsministeriets opfattelse giver alt for lave karakterer i forhold til udlandet. Hvis censorernes og lærernes karakterer afspejler elevernes standpunkt, og Undervisningsministeriet ønsker, at karaktererne skal være højere end dette, så betyder det, at Undervisningsministeriet har pålagt gymnasierne at give eleverne karakterer, der er højere end det, som deres standpunkt berettiger til. Så længe folk ikke ved, at dette rent faktisk er sket, kan man forhindre rullegardinet i at gå op. Men når folk efterhånden får at vide, at det er det, der er sket, så vil rullegardinet gå op for dem, der får det at vide - og som tænker sig om og ikke blot lukker øjnene igen. (Hvis nogen spørger, hvem der er min kilde til denne information, kan jeg sige, at det er en gymnasielærer fra et af Danmarls fremmeste gymnasier, der åbenlyst forbløffet delte ud af sine erfaringer).

I USA har man forsøgt at maskere faldet i fagligheden ved at ændre på beståelseskriterierne til deres SAT-test. De er vist blevet revideret nedad et par gange. Det er jo en anden måde, at systemet kan få folk igennem på - hvis de ikke kan bestå, kan man sænke kravene, så de består alligevel. Og sådan kan man blive ved.

Rullegardinet, der sidder og spærrer for de danske forældres udsyn, er som nævnt - og som i udlandet i øvrigt, hvor flere og flere forældre tager sagen i egen hånd og begynder at gøre oprør og yde aktiv modstand - langsomt men sikkert ved at gå op. Danmark er ikke et foregangsland, hvad dette angår, men jeg ser også tegn på, at det så småt er ved at ske her hos os.


Den store udfordring for de danske politikere er således at gøre den danske befolkning historieløs, filosofiløs, videnskabsløs, sprogligt og matematisk inkompetente uden evne til selvstændig, kritisk tænkning og med en grad af lydighed, der vil få enhver kolonnekommandør til at blive grøn af misundelse, samtidig med at man forsøger at give indtryk af, at man ønsker det modsatte. 

Det er et subtilt spil, der kører, hvor jeg ikke kan tro andet, end at de danske vassalpolitikere er klar over, at det er det, de gør. Det bliver imidlertid mindre og mindre subtilt for hver dag, der går, efterhånden som rullegardinet går op for flere og flere danskere, og flere og flere dermed bliver i stand til at se, hvad der egentlig foregår.

Det må faktisk være svært at være politiker og dermed aktivt deltagende i den mentale makulering af den danske befolknings børn og unge, når et ukendt men stigende antal danskere er klar over, at det er det, der foregår.
(Jeg vil endnu en gang henvise til John Taylor Gattos forfatterskab - Dumbing Us Down:
http://www.amazon.co.uk/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Schooling/dp/...
Weapons of Mass Instruction: http://www.amazon.co.uk/Weapons-Mass-Instruction-Schoolteachers-Compulso...
- og The Ultimate History Lesson: http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8
).

-----------------------

 

15. december, 2012 - 12:27 #
Man kan ikke, som Elsebeth Hagen, vurdere skolens virkning på ens børn ud fra, hvordan det er gået de første fire måneder. Det er naturligvis helt fint, at Bastian er glad for at gå i skole, at han har en god lærer, der kan synge og danse med børnene. Men der er lang vej hjem fra december i 0. klasse til juni i 9. klasse!

Når over halvdelen af de danske skolebørn i udskolingen er skoletrætte - hvilket formanden for Danmarks Lærerforening synes er "overraskende", så fortæller det ikke kun en historie om de store børn. Det fortæller også, hvad der sker med børn som kunne have været som Bastian til at begynde med, men som hen ad den lange vej mod afgangsprøven i 9. klasse ganske enkelt får smadret deres nysgerrighed, deres kreativitet og deres lyst til at lære.

Jeg har set mange børn starte i børnehaveklassen med julelys i øjnene. For de skolestartende børn tændes julelysene ikke i december men i mange år før - og især i august måned, når den store dag endelig, endelig, endelig er oprindet. NU skal de starte i skolen - de GLÆDER sig. Men før eller siden sker der noget. Allerede efter et år eller to, for nogle går der kun nogle måneder, sker der en mærkbar ændring hos dem. De har fået "skolestress"m, begynder at drille hinanden, lysten til at lære, deres nysgerrig - og julelysene i øjnene - er slukket.
Jeg har set det så mange mange, og det er lige tragisk hver gang. Man kan altid se det på øjnene. Øjnene, det slukkede, stressede, kuede, tvungede, tyngede blik.

Lad os håbe, at børnene i Bastians klasse når til slutningen af alfabetet en dag. Lad os også håbe, at de lærer at læse. Lad os håbe, at de lærer at læse mere end jumbobøger, så de rent faktisk får en kompetence, de kan bruge i den virkelige verden (den verden, der eksisterer uden for skolen). Lad os virkelig håbe det. Lad os håbe, at de lærer de basale regnearter, og at de måske endda når at kigge på de mere avancerede, algebraiske ting. Lad os virkelig håbe det.
Men hvad nu, hvis de ikke gør? Hvornår griber man så ind som forælder?

En af de ting, man kan tænke som forælder, og som gør, at man ikke griber ind, er idéen om, at "det kommer nok". Forældre, der endnu ikke har gennemskuet, hvad der foregår, tror, at børnene "nok skal komme efter det." At de pludselig vil blive rigtigt gode læsere, at de pludselig kan plusse, minusse, gange og dividere. At det en dag - som et mirakel - pludselig bliver "anderledes". Mens forældrene går og håber på, at det en dag bliver anderledes, at "det kommer nok", bliver deres børns sind mentalt makuleret yderligere, børnene bliver endnu mere skoletrætte, deres trivsel går endnu længere ned. Stik imod hvad de rent faktisk kan iagttage med deres egne øjne, går det ned ad bakke. Og ned ad bakke. Og endnu mere ned ad bakke. Men fordi forældrene bliver ved med at tro, at "det kommer nok", så venter de. Og de bliver ved med at vente.

Og sandheden er, at det kun sjældent sker. For langt de fleste børn har pilen én retning og kun én - og det er nedad til et niveau langt under deres virkelige niveau.

Jeg har endnu ikke mødt en skoleklasse, hvor børnene ikke er startet med store forventninger, lyst til at lære, masser af energi, når den store dag, hvor de starter i skolen, endelig, endelig, endelig er oprindet, og hvor børnene efter nogle år har fået seriøst skolestress, julelysene er slukket, trætheden, den enorme sjælstyngende skoletræthed, er sat ind.
Så som sagt i starten - vejen til 9. klasse er lang. Alt for lang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar