søndag den 14. april 2013

Hæleren og stjæleren

af morton_h, the blogger

Samfundsforsker, marxist, ex-partiformand og intellektuel guru Preben Wilhjelm skrev en bog for et stykke tid siden med titlen Krisen og den udeblevne systemkritik. Hovedtesen i bogen er meget kort sagt, at banker, erhvervsliv og politikere over en kam må frikendes for ansvar eller skyld i finanskrisen, og at det er systemets skyld. Men som man plejede at sige på bondeordsprog om tyvekoster og moral: Hæleren er lige så god som stjæleren, så kunne man videre spørge: gælder det ikke også i verdenshistoriens største tyverisag?

Preben Wilhjelm, en klog mand med et tvivlsomt ideologisk bagtæppe

Der er et enkelt problem med Wilhjelms frikendelser over en kam. Det er til gengæld et stort problem. Hvis vi frikender = fraregner mennesket og det menneskelige ansvar og blot taler opdateret marxist-snak á la 'det er systemets = samfundets skyld' (jeg hører en TV-2 sang i baggrunden), så rammer vi endnu en gang ved siden af. I dag som dengang. Systemkritik ja tak, frikendelse af menneskeligt ansvar nej tak. Man kan ikke reformere et system der i bund og grund og fra starten af var sygt. Man kan ikke bortreformere en metasteret cancer. Uanset hvor systemisk abstrakt et system er, er det helt konkret mennesker, der har skabt, vedligeholdt og profitteret af dette system.

Med al respekt for Wilhjelms evne til abstrakt tænkning, så er det ikke længere nok at abstrahere og systemanalysere. Wilhjelm lever på det punkt i forrige århundrede, og det tankesæt er i dag ved at brænde den sidste rest af sig selv op. Vi oplever 'peak-systemkritik' som peak-oil. Marxismen var så dybt forankret i det 20. århundredes tankesæt, der skabte alle de store krige, alle de store finanskollaps, alle de store miljø-katastrofer og har parkeret os der, hvor vi befinder os lige nu.

Wilhjelm er bestemt ikke ueffen og har haft sin tid. Han har altid været en beskeden, velovervejet og upralende mand. Men en af marxismens / kommunismens / socialismens helt store brister er, at mennesket bliver udskrevet, når det behandles som et kollektivt massefænomen indenfor et system. Bristen er så altafgørende, at herefter går alting galt, hvilket et simpelt tilbageblik til det 20. århundrede bør kunne vise. Troen på, at hvis vi blot reformerer systemet, så bliver mennesket frisat er yderst mangelfuld.

Wilhjelm er med andre ord en ganske klog og velmenende mand, en meget ukorrupt mand. Men vi har hårdt brug for friske hjerner, der kan sige: cut the crap!, formulere tingene simpelt og uden intellektuelt omsvøb. Vi har brug for at kalde en spade for en spade. Bankmændene har gjort alt, hvad der står i deres mangt for at kryptisere, at hvad de har gang i er et simpelt mega-skaleret tyveri, og har ikke brug for yderligere kryptisering. Vi har ikke brug for afdankede ideologier og please!! marxismen var ikke en videnskab, det var en designer-ideologi.

Vi har altså ikke brug for at frikende alle dem, der skamløst red - og stadig rider på den store mega-finansboble. Hverken bankfolk, politikere eller erhvervsfolk. Heller ikke ejendomsspekulanter og -mæglere, heller ikke børshajer, heller ikke videnskabsfolk, heller ikke drughandlere i jakkesæt, heller ikke våbenhandlere med fine titler - og på INGEN måde den tænkende del af den danske eller internationale befolkning, der valgte at skrue hoderne af, dukke nakken og synke ned i sofaen. Heller ikke medierne, der så villigt stillede sig til rådighed ved at sænke deres tåge af doven-ignorant, fragmenteret uigennemsigtighed henover hele affæren og blot skrive af efter nyhedstelegrammerne. Krisen er en moralsk krise. Moral og Menneske begynder begge med M. System og Sludder begynder begge med S.

Og kære medborgere i denne stat, hvor der noget, der er råddent: Her kommer den ved første blik dårlige nyhed, der er vores del i sagen. vi skal heller ikke være alt for hurtige med frikende os selv, for vi har tilladt det at ske for næsen af os. Så meget for Wilhjelms frikendelse. Det er for nemt blot at pege fingre, med mindre vi er villige til at se på vores egen alt for store villighed til at hengive os til forbruger-kulten og dens ligeså skamløse hengivelse til frivillig privat forgældelse. Til gengæld bør vi omgående holde op med at pege fingre alle de såkaldt dovne og uansvarlige befolkninger i Sydeuropa - bemærk såkaldte! Der høres for tiden rigtig meget implantat-ævl om, at det jo blot er deres egen skyld, at de nu må finde sig i at blive fattiggjort for at betale for bankmændenes tivolitur. Husk, kære sofadansker: turen er snart kommet til dig! Kan du ikke mærke, at der strammes til lige nu?

Man kunne omskrive Martin Niemüllers berømte udsagn fra 2. verdenskrig:
'Da de kom efter grækerne, gjorde jeg ikke noget, for jeg var ikke græker. Da de kom efter italienerne, spanierne, portugiserne, irlænderne, islændingene, cyprioterne gjorde jeg heller ikke noget, for jeg var jo velfærdsdansker.
Da de senere kom efter mig, var der ingen, der hjalp mig.'
Og pas på her. Du hører mig ikke sige, som de lige nu gør i EU, at fordi det europæiske Syd nu vånder sig under åget, så skal alle andre betale en hel masse bailout-penge til alle de banker, der begik røveriet - hvilket af samme grund aldrig kommer befolkningerne til gode, men ryger direkte ned i de samme lommer.

Så længe vi ikke evner at sige andet, end at det jo er deres egen skyld, så kan centralbankfolkene ikke få hænderne ned hele vejen hen til den bank, der selv ejer og har drevet på den mest skamløse vis. Hvis vi, hr. Wilhjelm, skal frikende dem for dette stykke mega-finansterror, denne plyndring af lig på slagmarken, dette bankkup på den anden side af skranken, vi ser udrulle for tiden, så er vi medskyldige i terror, og så er vi endt som små køkkenhøjttalere med DERES jackstik oppe i enden udskrattende DERES forløjede og nøje tilrettelagte propaganda. Opfordring til sofadanskeren: hold venligst for dig selv op med at grine smøret af sydeuropæerne. Turen kommer til dig.

Sydeuropæerne har hverken brug for vores smålige velfærds-hån, eller for at storbankerne tager sig betalt for at skære toppen af gælden og putte vore skattekroner ned i lommen oven i deres finansrov. De har brug for at studere, hvad de gjorde på Island og for at vi hepper på dem, mens de fra den blodige finansslagmark - kunne man håbe for dem - vælger at sige: Fuck finans-teknokratiet - vi betaler ikke for jeres glade nat i byen!

På det punkt er det nødvendigt at rette en pegefinger mod dem, der hele tiden postulerer, at vi skal navngive deres grovheder som 'nødvendige og samfundbevarende', og stille dem til ansvar for deres systematiske vildledning. Det inkluderer derfor også de politikere, der aldrig gad, turde eller evnede at gøre deres hjemmearbejde og derefter stille de nødvendige spørgsmål og de nødvendige krav på vore vegne - hvilke vi sådan set havde valgt og betalt dem for. Det gælder også de medier, der mente, det var nok at skrive af fra de nyhedstelegrammer, der tikkede ind, og som beskrev finansboblen som et slags meteorologisk hovsa-fænomen. Eller som sportsjournalister, der kommenterede en fodboldkamp:
'... og nu rykker de ud i højre side, lægger spekulationen indover til boligmarkedet, og her går de forbi forsvareren og hæver renten og-og ...naiiiij! ... der fløjtes, men storbankerne prøver at filme sig til endnu en bailout, og politikerne og dommeren vælger at punge ud med skatteydernes penge og lade spillet gå videre ... og der er MÅÅL, linievogteren har ikke vinket, og centralbank-forwarden kan ikke få hænderne ned! ... mens publikum jubler,  for de har jo betalt for hele kampen.'
Der var nogen, der for nylig udtalte om Robert Mugabe, at han aldrig ville forandre sig, for hans hjerne var dannet under borgerkrigen og krigen mod englænderne. Du husker måske, at han for nylig har ruineret sit land. Mugabe tror den dag i dag, at han stadig befinder sig i 70'erne og er i krig med de samme fjender. På samme måde omend på en højere plan tror Wilhjelm stadig, at han befinder sig i det 20. århundrede og at de forklaringer, han dannede dengang, han var partiformand for venstresocialisterne, stadig er gængse og med lidt system-opdatering kan bruges. Lidt som at downloade en patch til et forældet og defekt styresystem. Marxismen var hele tiden en del af problemet og aldrig løsningen.

Vi har brug for at pudse brillerne en gang og få endegyldigt skrottet en stor bunke klicheer - vel vidende at ordet 'endegyldigt i sig selv er en farlig klichee. Man kan altså bare ikke tale fornuft til et system, der har opforstret kyniske sociopater og givet dem lov til at køre verden, som vi kender den. Det eneste, vi kan og skal gøre, er at holde op med at fodre systemet. Tør vi det, eller er vi blevet en fuldt integreret og accepterende del af systemet og dermed en del af problemet?

Og hvad vil det indebære ikke at fodre systemet? Perspektiverne kan godt få det til at svimle, for de er mildest talt enorme. Vi kunne måske starte med at undersøge muligheden for at tage nogle af pengene ud af banken og finde et alternativ. Men det vil nok være en god ide at starte med en portion, får ellers lukker de bare for kassen og konfiskerer hele din formue, ligesom på Cypern. Herefter vil du blive gjort ansvarlig for den misère, de har skabt.

Heri består den ældgamle genistreg, der har holdt mennesker i ave i mere end 2000 år: at vi alle er syndere og skyldnere, og at vi totalt har identificeret os som slaver med vore herrer, så vi - selvom vi får chancen - tigger og ber om at få placeret fodlænken, hvorefter vi til stadighed kan tjene herrens tarv, som var det vor egen. Vi har med andre ord byttet vores medfødte menneskeret til at være et frit og suverænt menneske bort for den ynkelige tryghed, der består i at være ... en hund.

Var det ikke snart på tide ...?