onsdag den 22. august 2012

Kan kunstprojekter forandre verden?

af morton_h, the blogger

En kunstnergruppe ved navn Pink Army har gjort følgende manifest:
  • Verdens krige skal bringes til ophør
  • Forsvarsministeriet skal nedlægges eller lægges under Kulturministeriet
  • Alle verdens våben skal destrueres eller smeltes om til legetøj.
  • Oksbøllejren, Flyvestation Aalborg og alle andre militæranlæg skal nedrives eller genindrettes som kunstmuseer og gallerier
  •  Kampvogne skal desarmeres og indsættes som skolebusser i Afrika
  • Gardehusarregimentets heste skal foræres til rideskoler
Gadekunst er et af medierne for disse udsagn. Det bliver helt sikkert underholdende.

Først og fremmest: hatten af for enhver, der ikke som nyttige idioter synger med på den flerstemmige krigssang, der synges i hele verden for tiden. Pink Army fortjener en stor klapsalve alene for det, for det er i dag blevet en sjældenhed.

Det, jeg mener, er AKTIV stillingtagen mod krigsliderlighed og ikke bare den tamme sofa-model: ‘mnjoo-mnjaa, i princippet er jeg jo ikke meget for krig, men jeg har hørt i fjernsynet, at vi nu skal til den igen, og de siger jo, at det er humanitær bistand, så jeg ved ikke, mnjoo-mnjaa, og så siger de jo, at det er en ond diktator, som fortjener at dø, så mnjoo-mnjaa, og hvis de siger, at vi skal slagte 10.000 onde afghanere for at hjælpe dem med at leve i fred, mjnoo-mnjaa, og Hillary Clinton er på en måde sexet og mnjoo-mnjaa, og Danmark er godtnok en krigsførende nation, men vi er jo ikke onde … vel?'

Pink Army har min sympati. Helt sikkert. Men jeg synes altså ikke, at det rykker for alvor :-(

Det minder lidt for meget om fredsbevægelsen fra de forgangne årtier ned i det forgangne århundrede, som løb ud i sandet, enten pga. for stor naivitet, for lidt reel viden, for meget pot-smoking og/eller for mange frelste-politisk-korrekte meninger. Som Niels Skousen synger i sangen ‘68’: ‘Skuddet, det var godt nok - der var bare ingen pil på buen…’

Pink Army er jo et kunstprojekt. Et kunstprojekt er - sorry to say - pr. definition indhegnet i et museums- kunstudstillings-territorium. De vil gerne, er jeg sikker på, overskride dette territorium og invadere virkelighedens verden, men det lykkes bare ikke.

Grunden til det er bla. de håbløst naive statements om ‘kampvogne, der skal indsættes som skolebusser’. Det er da ret sjovt … men ingen tager det alvorligt. Selv krigslobbyen i DK og nede i Bruxelles og Strassbourg kan ubekymret gå til en kunstudstilling, være hip med hipsterne og drikke drinks og spise pindemadder, mens de bifalder den sympatiske politiske korrekthed, som kunstnergruppen udviser. Ordvalget i deres manifest er ufarligt, og lobbyen kan uden at føle sig det mindste truet smile overbærende, skåle med deres kolleger og derefter gå til et møde i NATO, hvor de sanktionerer en ny intervention i et land i Mellemøsten.

Hvad med virkelig konstruktive - og derfor seriøst provokerende - forslag til, hvad en demonteret hær på 100.000’er af medlemmer kan og bør bruges og omdirigeres til? Hvad med at overskride sit eget tegneserie-agtige kunstprojekts ramme og alliere sig med tænkere og visionære, der VED noget om vores nuværende misère og har tanker om, hvor vi ved fælles energi KUNNE bevæge os hen. Altså prøv lige og hør: Flyvestation Ålborg indrettet som kunstmuseum (for Pink Army?) er jo sjovt, men … Hvad med at invadere virkelighedens verden med fantasi i stedet for at pille navle i kunstreservaterne?

Jeg er SIKKER på, at Pink Army’s medlemmer og tilhængere alle er søde, retfærdige, tænksomme og seriøst bekymrede mennesker. Men tillad mig - med fare for at være nedladende - at henvise til en målestok for, når kunst for ALVOR bliver farlig og effektiv:

http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/hyldest-til-…

Denne kunstners udsagn var så potent og så farligt, at han blev svinet til, beskyldt for sympati for fascisme (af de egentlige fascister!) og politisk tvangsanbragt i årtier for påstået, iscenesat sindsyge, fordi krigsforbryderen, Theodore Roosewelt - manden der burde være røget med i Nürnberprocessen, men var på den 'rigtige' side - rystede i bukserne for ham.

Denne kunstner, hvis venner var blevet slagtet i 1. verdenskrig, og som satte sig som livsmål i det mindste at vide hvorfor, erkendte, at virkeligheden til enhver tid overgår ethvert kunstprojekt, og at virkelig farlig kunst tager sit udgangspunkt i netop: virkeligheden.

Og så var han derudover det 20 århundredes mest betydningsfulde digter, forfatter, ene-opfinder af modernistisk digtning - og lærer/mentor for 4 nobelpristagere i litteratur: T.S. Elliott, W.B. Yeats, Earnest Hemingway og James Joyce uden selv at modtage denne såkaldte fornemste pris. Uden ham havde hans fire protegéer aldrig hævet deres middelmådighed til verdensberømthed.

Hvem er denne mand?

Kan du sige hans navn?

Så svaret på overskriften: Kan kunstprojekter forandre verden? er:
Ja! Men det kræver kunst af format og indædt styrke.

mandag den 20. august 2012

Syrien - en 50 år gammel plan

I det følgende har jeg valgt at bringe en kommenteret oversættelse af en blog fra WashingtonBlog fra den 28 juli 2012 med teaseren:
Falsk Flag i Syrien: En operation, der har været 50 år undervejs?
og overskriften:
Regeringer udfører rutinemæssigt Falsk Flag Terror.

Årsagen er, at blog-artiklen er vigtig, og at den dokumenter med mange links til solide kilder, at begrebet 'falsk flag' eller som det hedder i sin fulde ordlyd på engelsk 'Stand Down Operation False Flag', er en særdeles udbredt praksis hos en række af de mere aggressive aktører på den geopolitiske scene, og det drejer sig især om England og USA. Men der er også israelske, franske og tyske (nazistiske) eksempler. NATO er derfor også via sin opkobling til USA en organisation, der praktiserer denne form for regerings-manipulation og svindel overfor befolkningen.

De direkte nuværende årsag er, at vi nu er vidne til endnu en af slagsen i Syrien.

Psykologien bag tricket er enkelt og universelt. Det rammer os dybt og direkte og metoden er derudover gennmprøvet i hundredvis af år. Det bygger på skyld, skam og frygt. Det virker hver gang. Næsten. For det bliver også opdaget og holdt frem i lyset, og flere og flere mennesker bliver klar over dets eksistens og praksis. Et absolut flertal af menneskeheden er dog uden anelse om, at det foregår, og vælger desuden at tro på deres regering og deres politikere / eksperter / historikere / medier, osv. De vælger at tro på, at folk, der er højt placeret i ansvarsfulde og magtfulde positioner er af højere moralsk standard end dem selv og derfor ikke kunne finde på at lyve og svindle. De vælger at tro på, at de mange døde er faldet for en retfærdig og nødvendig sag. De vælger at tro på, at det er tilfældigheder og omstændigheder udenfor menneskelig kontrol og ansvar, der skaber de lidelser, de befinder sig i.

Det falske flag bygger på en sofistikeret blanding af korruption og forførelse.

Følgende oversættelse (med blåt) fletter egne kommentarer og tilføjelser ind (med rødt).
I den originale blog-artikel er der endvidere mange links, der anbefales til dokumentation og fordybelse. Hvorvidt DU mener, at WashingtonBlog er et pålideligt website, og at deres oplysninger er solide og valide, bør kommer an på en prøve og en krydsreference af ALLE deres oplysninger. Det samme bør også gælde for det, der strømmer som en flod ud af mainstream-medierne, elektroniske og trykte. Hånden på hjertet: hvor mange gør sig den umage?

En ting, som undertegnede har haft svært ved at acceptere, men som jeg desværre må tilslutte mig 100% i dag, er, at mainstream som kilde til reel information er ophørt med at være pålidelig. Fuldstændigt! Vel vidende at Internettet indeholder revl og krat, og at man skal være meget forsigtig, kan man i det mindste regne med - endnu - at ALT findes her: information og disinformation. Til gengælde kan man også være sikker på, at mainstream - med den nødvendige gradbøjning fra total mainstream til undergrund og alternative medier (som desværre også i en del tilfælde er blevet inficeret af den totalitære informationsforgiftning - er ophørt med at viderebringe information om alle de sager, der hidrører vores overordnede livssyn og virkelighedsbillede. Her findes efterhånden udelukkende disinformation.
________________

Du tror måske ikke meget på de meldinger, der også begynder at fremkomme i mainstream-rapporter om, at USA og NATO støtter falsk-flag-angreb udført af Al Qaeda i Syrien?

BBC rapporterer, at britiske og amerikanske ledere havde seriøse planer om falsk-flag-angreb i netop Syrien helt tilbage i 1957. Det var i øvrigt 4 år efter, at de samme regeringer og deres efterretningsvæsener havde omstyrtet den demokratisk valgte præsident i Iran, Mohammad Mossadeq, fordi han ville nationalisere olieselskaberne, der opererede i landet. Han blev som bekendt erstattet af en vestlig nikkedukke, Shah Reza Pahlavi.

I 1957 godkendte Harold Macmillan og præsident Dwight Eisenhower en CIA-MI6 plan om at iscenesætte falske grænse-hændelser som påskud for invastion fra Syriens pro-vestlige naboer og derefter 'eliminere' det meget indflydelsesrige triumvirat i Damaskus.


Rapporten sagde, at når først en tilstrækkelig grad af frygt var blevet skabt, ville kamphandlinger ved grænsen blive iscenesat som indledning til en irakisk og jordansk militærintervention. Syrien skulle, som det hed i rapporten, bringes til at fremstå som gerningsmanden til hændelserne og ophavsmanden til sabotage og vold rettet mod dets naboer. CIA og SIS skulle bruge deres færdigheder til både psykologisk og vha. action i marken at forøge spændingen. Det ville betyde operationer i Jordan, Irak og Libanon, der tog form af sabotage, national-konspirationer og forskellige væbnede aktiviteter, som derefter skulle smøres af på Damaskus. Planen havde brug for en 'Befri Syrien komité' (i dag 50 år senere kaldet henh. 'Den frie syriske befrielseshær' og 'Syriens sande venner') og bevæbningen politiske grupper med paramilitære og andre aktionistiske egenskaber indenfor Syriens grænser. CIA og MI6 ville gøre efterretning på det indre oprør, der altid findes i sådanne lande, som har måttet forhærde sig mod vestens - og de naboers, der allerede er bukket under for vesten -  konstante pres og forsøg på destabilisering. Destabiliseringen skulle blot have et skub fremad. Taktikken er senere set udført med succes af vestens opfindelse, Israel, vendt mod Libanon, der i disse år blev fuldstændig 'balkaniseret' (Kissingeres ydtryk). Disse grupper, der potentiel kunne opildnes til at gøre det beskidte arbejde kunne være hos druserne i syd, folk der forsøgte af befri de politiske fanger i Mezze-fængslet og en opflamning af det muslimske, fundamentalistiske broderskab i Damaskus. Damaskus var en af de byer i verden hvor omkr. 16 forskellige religiøse samfund - selv muslimer og jøder - levede fredeligt side om side. Det skulle nu være anderledes.

Taktikken er i virkeligheden en opdatering af den middelalderlige stil fra korstogene, hvor jøder, kristne og muslimer levede fredeligt side om side i henholdsvis Sydspanien og i Jerusalem. I Spanien blev dette ødelagt af katolikkerne og den spanske konge og dronning. I Jerusalem blev det ødelagt af de horder, der under ledelse af engelske og franske adelsmænd, charlataner styret af politisk og økonomisk begær og religiøs fanatisme i en uskøn blanding, væltede ind i byen og slagtede løs.
Der var flere elementer i det:
  • ren plyndring
  • destabilisering og magtovertagelse
  • del og hersk: 'vi' regerer, når 'de' har travlt med at hugge hovederne af hinanden
  • menneskeofring: de utilpassede utilpassede horder, der skabte uro i de forarmede europæiske land-og by-distrikter blev henh. omdannet til væbnede horder og dernæst reduceret i antal ved at lede dem til slagtebænken på slagmarken. Læg dertil de mere okkulte betydninger af begrebet 'menneskeofring' og 'blodsudgydelse som offerhandling', som vi bla. finder i en mere spiselig version i det kristne nadverritual, men som i sin grund er langt mere grusom. Men det er et kapitel for sig.
  • og endelig: adelig selvforherligelse og ren og skær udløb for kedsomhed. Adelsmænd var den tids 'playboys' og deres yndlingsbeskæftigelse i underholdningsøjemed var krigslege - 'Come, come, there's a good sport …'
Det var disse folk, der opfandt terrorismen. Det er deres efterkommere, der stadig kører vores institutioner, og som stadig holder af at lege krigslege. Og rage til sig. Og udgyde blod. Og udøve magt over andre. Og se andre lide under deres magtudøvelse - de er også sadister og psykopater

Men historien om magtelitens kontinuitet er også et for omfattende emne her. Tilbage til Syrien - eller rettere videre. For indlægget i WashingtonBlog går videre og opregner en stribe falsk-flag-angreb og påviser, hvordan det er helt normalt, at visse regeringer bruger dette kunstgreb som et - af dem selv i hvert tilfælde - legitimt middel til at opnå deres befolknings moralske godkendelse af overgreb på nationer rundt om i Verden. Ihukommende, at det er deres egne befolkninger, der først og fremmest har magt til at sige fra ved fx. at nægte at lade sig rekruttere og afsløre dem i medierne. Af samme grund sørger magthaverne og krigsherrerne ALTID for at kuppe medierne i forbindelse med planlagte aktioner som den syriske. Hver eneste gang, du åbner en avis eller lukker op for dit fjernsyn - og vel og mærke køber budskabet som den sande beretning om virkeligheden - lader du dig fodre af denne hånd, der i sin store nåde beriger dig med, hvad en lille kynisk elite har tænk, at du skal mene om global udåd.

Det er ikke kun i Syrien. Regeringer indrømmer, at de rutinemæssigt udfører falsk-flag-terror, som hævdes at være udøvet af fremmede regeringer mod deres eget folk, de retfærdige frihedskæmpere, der er deres modstandere og deres naboer. Alt sammen som påskud for intervention i det land, der nu fremstår som den onde skurk - og det invaderende land som den gode befrier. For eksempel:
  • En major indrømmede under Nürnberg-procecesserne, at han - efter ordre fra chefen for Gestapo - og andre nazi-agenter forfalskede et angreb på deres egne landsmænd, værdier og ejendom, som det smurte af på polakkerne for at retfærdiggøre invasionen af Polen. Nazigeneralen Franz Halder vidnede også ved Nürnberg processeren om, hvordan nazilederen Herman Göring havde indrømmet, at han havde beordret nedbrændingen af rigsdagsbygningen (1933), og dernæst med succes beskyldt kommunisterne for udåden. Dette førte som bekendt siden til, at det tyske folk valgte Hitler og nazisterne ind som regering, afgav deres civile rettigheder - som man jo gør under krig og undtagelsestilstand - og kastede sig ud i endnu en verdenskrig.
  • CIA har indrømmet, at de hyrede iranere til at posere som kommunister og iscenesatte bombninger i Iran for at omstyrte landet og dets demokratisk valgte statsleder, Mohammad Mossadeq i 1953.
  • Israel har indrømmet, at en israelsk terrorcelle opererede i Ægypten og anbragte bomber i adskillige bygninger, inklusive bygninger tilhørende amerikanske diplomater, og dernæst efterlod 'beviser', der pegede på arabere som gerningsmændene. En af bomberne detonerede i utide og gjorde, at ægypterne identificerede de israelske bombemænd, har flere israelere senere indrømmet.
  • Den tidligere italienske premierminister, en italiensk dommer og den tidligere leder af det italienske efterretningsvæsen indrømmer, at NATO med hjælp fra Pentagon og CIA udførte terrorbombninger i Italien og andre europæisk lande i 50'erne og beskyldte kommunisterne for det. Målet var at opnå støtte hos befolkningerne til at regeringerne bekæmpede kommunisterne og deres fremgang i efterkrigens Europa. Projektet kaldtes for Operation Gladio. Operationsfeltet var altid 'bag linierne'. Som en deltager i det hemmelige program berettede: 'Det var meningen, at vi skulle angribe civile, folk, kvinder, børn, uskyldige mennesker, ukendte mennesker, der befandt sig fjernt fra ethvert politisk spil. Grunden til det var ganske enkel. Det skulle tvinge, forføre disse mennesker, altså den italienske offentlighed, til at bønfalde staten om større sikkerhed. Italien og andre europæiske lande havde just tilsluttet sig NATO, før bombninger begyndte. Dette betyder derfor, at den tidligere danske statsminister nu bogstaveligt talt er leder af en terroristorganisation.
  • Som det er indrømmet af den amerikanske regering, viser et til for nyligt klassificeret dokument, at den amerikanske generalstab godkendte en plan om at sprænge amerikanske passagerfly i luften (der var en detaljeret plan om at ombytte fly) og samtidig begå terrorhandlinger på amerikansk grund for i sidste ende at smøre det af på cubanerne med det formål at retfærdiggøre en invasion af Cuba. Det kan ses på en ABC nyhedsrapport og læses i de officielle dokumenter, der er offentliggjort på forlangende under 'The Freedom of Information Act'. Man kan også i dokumenterne overvære om en diskussion mellem officials om, hvordan det amerikanske konsulat i den Dominikanske Republik skulle angribes med bomber. Dette gik under navnet 'Operation Northwoods'. Mens generalstaben arbejdede på at iværksætte planen, var der køligere hoveder, der forhindrede den: Præsident Kennedy og hans forsvarsminister Robert McNamara nedlagde tilsyneladende veto. For dette og en række andre tiltag fra Kennedys side imod den indre råddenskab i nationen blev han senere myrdet.
  • Planen blev udsat og først realiseret vha. et andet falsk-flag-angreb - denne gange i en lidt større skala - kaldet 9/11. Dette førte både til 'The War on Terror', invasionen af Irak, invasionen af Afghanistan og en komplet forgiftning af verdens tilstand i det årti, der fulgte og videre frem til i dag, hvor Libyen er invaderet, Syrien er i gang og Iran står for tur - for anden gang, kan man sige.
  • Det sydafrikanske Sandheds og Forsoningsråd fandt ud af, at en gren af det sydafrikanske forsvarsministerium kaldet det 'Civile Cooporations Bureau' i 1989 henvendte sig en sprængstofekspert og bad ham om at deltage i en operation beregnet på at miskreditere ANC (African National Congress) og bombe en politibil tilhørende den politimand, der senere skulle undersøge sagen, hvorved ANC blev 'framed' for handlingen.
  • En algiersk diplomat og flere officierer i den algierske hær indrømmer, at den algierske hær i 90'erne med jævne mellemrum massakrerede algierske civile og bebrejdede islamistiske militante for mordene.
    Den franske regering har for nylig været hovedaktøren i et falsk-flag-angreb mod Libyen
    . Nicolas Sarcozy og hans 'Rasputin', filosoffen og zionisten Paul Henry Levy, startede overfaldet på Libyen ved at hævde, at Gadaffi var ved at slagte sin egen befolkning.
  • Tidligere formand for den amerikanske generalstab, Hugh Shelton, siger, at et medlem af Clinton-regeringen foreslog, at man lod en amerikansk pilot myrde som forspil til en krig mod Irak.
  • Ifølge Washington Post har det indonesiske politi indrømmet at de har myrdet amerikanske skolelærere i Papua i 2002 for at smøre det af på en papuansk separatistbevægelse, der stod på listen over terroristbevægelser (sammen med en bunke af andre grupper efter 9/11).
  • Den vel-respekterede tidligere indonesiske præsident indrømmer endvidere, at regeringen sandsynligvis havde en finger med i spillet ved Bali-bombningen.
  • Det er rapporteret af BBC, New York Times og Associated Press, at makedonske officials har indrømmet, at regeringen har myrdet syv uskyldige immigranter med koldt blod og hævdet, at de var Al-Qaeda-soldater, der var i færd med at myrde makedonske politifolk. Formålet var, at Makedonien skulle tilslutte sig Bush's og amerikanernes 'War on Terror'.
  • Tidligere jurist i det amerikanske forsvarsministerium, John Yoo, foreslog i 2005, at USA skulle gå i offensiv mod Al Qaeda ved at lade vores efterretningsvæsen skabe en falsk terrororganisation. Det kunne have sine egne websites, rekrutteringscentre, træningslejre og fundraising-organisation. Den kunne iværksætte falske terrorisk-operationer og tage ansvar for virkelige terroristangreb, hvorved man kunne skabe forvirring i Al Qaedas rækker, få deres medlemmer til at betvivle hinandens identitet og stille spørgsmålstegn ved værdien af intern kommunikation. Dette er i øvrigt super-ironisk, og John Woo, der åbenbart ikke havde gjort sit hjemmearbejde, bortset fra at studere det, som eliten kalder for 'konspirationsteorier', var helt bagud for skemaet i sin egen organisation. For Al Qaeda er allerede en sådan organisation ! Det viser, hvor ringe værdien af kommunikation og hvor stor inkompetencen indenfor hans organisation er.
  • United Press International rapporter i 2005: Amerikanske efterretningsofficerer beretter, at oprørere i Irak bruger den seneste model af Baretta 92-pistolen, men pistolerne synes at have fået deres serienummer udraderet. Eller rettere, der er ikke tegn på en fysisk udradering, men derimod synes de at stamme fra en produktionsserie uden serienumre overhovedet. Analytikere påpeger, at manglen på serienumre skyldes, at serien er beregnet på efterretnings-operationer eller terrorceller med, som de siger, væsentlig støtte fra regeringen. Analytikerne skønner, at de stammer fra enten Mossad eller CIA. Analytikerne gætter endvidere på, at disse agent provocateurs bruger de ikke-sporbare våben samtidig med - og i overensstemmelse med, at amerikanske myndigheder argumenterer for illegitimiteten ved modstand mod den amerikanske intervention - OG legitimiteten ved den særdeles illegitime kampagne, der som senere bekendt byggede på løgn og iscenesættelse.
  • Politiet i Quebec indrømmede, at bøller, der bar raketter ved en fredelig demonstration, i virkeligheden var undercover-politifolk fra Quebec's politi.
  • Ved G20 protesterne i London i 2009 så et britisk parlamentsmedlem civile politifolk forsøge på at opildne mængden til vold. Det samme blev observeret ved klima-topmødet i København og desuden ved flere lejligheder i forbindelse med gadekampe mellem autonome og politi på Nørrebro.
  • En colombiansk militær-løjtnant indrømmede, at hans enhed havde myrdet 57 civile, klædt dem i uniform og dernæst hævdet, at de var oprørere dræbt i kamp.
  • Amerikanske soldater har har på samme vis indrømmet, at de har dræbt uskyldige irakere og afghanere, og dernæst 'tabt' automatvåben nær deres lig for at foregive, at de var militser.
Disse og MANGE andre begivenheder og falsk-flag-angreb kan beskrives og bevises anvendt gennem historien.

Terrorbegrebet er forurenet. Ligesom historieskrivningen er dette ord kuppet og omklamret af de krigsførende magter. De har det selvskabte privilegium indtil videre kunnet definere, hvad terror er, hvem der er en terrorist, og hvem der ikke er og derfor har ret til at bekæmpe disse såkaldte terrorister.

Vi kan med stor fordel udvide billedet. Vi behøver blot at tænke på den bølge af skolemassakrer, vi har været vidne til, og hvor unge på psykofarmaka har myrdet deres skolekammerater. De såkaldte 'bivirkninger' af psykofarmaka er kendt til fulde af medicinalfirmaerne, så der er ikke tale om bivirkninger, men tilsigtede virkninger.

Husk disse angreb på bygninger: Oklahoma, Una-bomberen, 9/11, London-undergrunden, togbombningen i Spanien, myrderierne i Utøia i Norge, Bali-bomberen, bombningerne af et boligkvarter i Moskva (tjetenere?), bombningen af et amerikansk krigsfartøj i golfen, piratbombninger og hi-jacks i Aden-golfen. Hvordan var det med IRA og ETA? Hvor mange ved, at 9/11 var det andet bombeforsøg mod Twin Towers? Hvor mange ved, at bygning 7 faldt sammen 9 timer senere (døøh, hvad er bygning 7...?). I alle disse hændelser er der fremkommet en række af anormaliteter og usammenhængende facts, som landets regeringer ikke ønsker, der skal forskes videre i. Papirer forsvinder, vidner forsvinder, folk bliver truet, medvirkende bliver skudt af politiet, før de kan udtale sig. Medierne ruller frem med den sædvanlige historie om den ensomme galning, der helt umotiveret går grassat uden sammenhæng med nogen anden i hele verden. Osama bin Laden, den ensomme galning, sidder alene med tuban og langt skæg i en hule i Afghanistan og planlægger et succesfuldt angreb på verdens sikreste bygning i verdens sikreste by i verdens sikreste land med det sikreste og mest avancerede militære overvågningssystem.

Resultatet er bagefter som mønster, at folk forlanger mere kontrol, mere sikkerhed og flere indgreb og indskrænkninger af deres civile rettigheder. Folk forlanger - på opfordring selvfølgelig - krig. Med det samme! Den totale krig, krigen mod terror. På opfordring selvfølgelig. Når det nu er så klart et mønster, kan det undre, at folk ikke i højere grad spørger sig selv, om det måske, muligvis, kunne der være en lillebitte chance for, at der kunne være tale om en årsag-virknings-sammenhæng ...? Men meget få mennesker i dag er i stand til at samle mere end ganske få brikker ad gangen, og dette puslespil er meget stort.

Det er højst påkrævet at udstrække det statslige terroristbegreb til de finansielle angreb, som finansinstitutionerne i samarbejde med visse regeringer udøver for tiden. En dybere analyse af fænomenet vil kunne kortlægge, at det i virkeligheden er finansindustrien, der har grebet om disse regeringer og dermed i højere grad kan siges at være bagmændene. Krig og terror er direkte synonymer. Krig ER terror, punktum. I hvert fald i det 20 og 21 århundrede har ingen krig fundet sted, der ikke dybest set er bankmændenes krig. Og når vi for tiden ser adskillige europæiske og en amerikansk befolkning, der er skræmt fra vid og sans og totalt handlingslammede af finansiel-økonomisk depression, ubetalelig gæld regerings-sanktionerede hestekure, gispende efter vejret af luftmangel, så er det en slow-motion-terrorhandling af særdeles store dimensioner, vi bliver udsat for. I EU bliver vi for tiden skræmt til at afgive suverænitet til en ny superstat.

De falske flag senest kørt i stilling på miljøområdet. Hele svindelnummeret omkring menneskeskabt global opvarmning og 'giftstoffet' CO2 er et af dem. Og det helt, helt store projekt, der nu kører ind som en opgradering af det, hedder Agenda 21. Det er så nyt, at du muligvis ikke har hørt om det. Det er så omfattende, at det næsten ikke kan overskues. Og det er ankommet så diskret og vel-timet, 'lækkert', at det ikke er gennemskuet. Det handler om den ultimative suverænitetsafgivelse for alle mennesker i hele verden på alle livets områder. Det er forsøget på det endelige karaktermord på det frie individ og mennesket, som vi kender det. Det er det 21. århundredes elitære hovedprojekt, og dermed realiseringen af det, som både kristendommen, nazismen og kommunismen kaldte for 'tusindårsriget' (kommunisterne kaldte det blot for det 'urkommunistiske samfund', same-same...). Det seneste navn for 'det' er 'kommunitarisme'.

Skulle du også være i tvivl her - hvad du, der har læst så meget som hertil muligvis ikke er - så lad være med at tvivle, fordi du mener, jeg påstår det. Gør dit hjemmearbejde. Gå først og fremmest ind på WashingtonBlog's site og følg de links, der henviser til dokumentationen. Vurder dem seriøst. Hvis der er nogen af dem, der ved krydsreference ikke synes solide nok, så læg dem til side. Bemærk at den liste, bloggen leverer, henviser til faktiske indrømmelser, altså når forbryderne ikke længere kan komme udenom facts. Det betyder også, at der er ca. 10 gange så mange hændelser, hvor forbryderne har kunne kommet udenom facts, og at dette kun er toppen af isbjerget. Ulykkeligvis er enorme mængder af beviser bevidst blevet destrueret af de regeringer, der har kompromitteret sig selv. Vi ved, at det har fundet sted, og at det har været en praksis siden romerne. Listen over biblioteker nedbrændt af romerne er skræmmende lang. Det var dem, der opfandt pogromen, ikke nazisterne eller stalinisterne. USA er deres direkte arvtagere. På Presidio Military Base i San Fransisco er der afbrændt enorme mængder af super-vigtige information. Til alt held er der sluppet væsentlige dele af det igennem via en person, der var ansvarlig for afbrændingen i et årti, og som dagligt har taget fyldige notater. Den historie, som Douglas Dietrich har at fortælle er ikke den, du lærer i skolen. Den er ekstrem, for det, der er begået, er ekstremt.

At imødegå global, regeringssanktioneret ekstremisme vil på et eller andet tidspunkt medføre beskyldning for ekstremisme. Jeg ser frem til at blive beskyldt for den slags. Det vil sandsynligvis komme fra den nye generation af rettroende venstrefløj'ere, der er blevet kuppet af globalisterne, og som frivilligt propaganderer for den globale elite - uden at ane det. Let the games begin.

lørdag den 11. august 2012

Adoption og eksil

af morton_h, the blogger
 
Jeg er adoptivbarn fra en tid, da der ikke var gået industri i at adoptere børn fra andre steder i Verden. Og jeg skal gerne - ved en anden lejlighed - bruge en hel blog eller flere på de uhyrligheder, børn udsættes for forskellige steder i Verden. Der skulle være nok at tage fat på: fx. Guds mafia, dvs. sagerne om samarbejde mellem fascisterne, den katolske kirke, læger og jurister, der bortadopterede børn i 1000-vis under og efter Franco. Alene med temaet 'den katolske kirke' kan man tage en makaber guided tour og komme vidt omkring. Hallejuja! Læg dertil organhandel, børneprostitution, børn der kidnappes til sataniske ritualer - i USA forsvinder der hvert år en halv million børn, og en stor del af dem dukker aldrig op. Eller børneslaver på fabrikker.

Det er ikke det ærinde, jeg har i dag. Dette er et indlæg i en underlig debat, der har kørt i Dagbladet Information med afsæt i forfatteren Jacques Berg, der skrev en bog om emnet, hvor alle adoptivbørn per definition groft sagt er rodløse eksil-individer. Da jeg, synes jeg da selv, som adoptivbarn har kvalificeret mig til at snakke med ud fra direkte erfaring, gør jeg det.

Jeg er resultatet af et samfund, der for 50 år + siden med skyld og skam fordømte ægteskaber mellem mennesker af upassende stand og herkomst, og som tvang en sandsynligvis ung mor til at afstå sit barn. Det gør en mor ikke af egen fri vilje, er min kvalificerede påstand.

Jeg siger 'sandsynligvis', for jeg kender ikke hendes alder, og har aldrig haft behov for at vide det. Mine adoptivforældre ER mine forældre, og det sted jeg er vokset op ER mit barndomshjem. Jeg har aldrig levet i eksil, og jeg har aldrig haft trang til at opsøge min biologi, fordi jeg 'manglede identitet'.

Identitet handler om, hvad man 'er ligesom'. Eksistens handler om, hvem man ER. Al denne snak om identitet er syg, fordi den fjerner vores fokus fra eksistens. Vores overfladekultur lærer os hele tiden, at vi skal kopiere og efterligne men INTET om, hvad det vil sige at blive et menneske.

Fremmedgørelse er noget, der bliver os alle til del i den verden og de tider, vi lever i, og hvor de store løgne dominerer alting. Jeg har uden tvivl oplevet fremmedgørelsen og adskillelsen på et meget tidligt tidspunkt, og det har uden tvivl dannet min opfattelse af mig selv som 'en fremmed' i denne verden. Men jeg spørger: Og hvad så?

Kunne det ikke, det er jeg overbevist om, have givet mig en større forståelse for netop eksistens? Kunne det ikke have givet mig en dynamik? Kunne det ikke have givet det spark, der gjorde, at jeg ikke bare kopierede mine adoptivforældres - med al respekt - småborgerlige liv? Kunne det ikke have gjort, at jeg en stor del af mit liv har arbejdet som kunstner?

Jeg var bestemt ikke, som den familie, jeg havnede hos. Men der var stor kærlighed og omsorg, ubetinget opbakning og støtte, selv når jeg gik mine egne veje.

Al den firkantede snak om biologi giver mig lidt kvalme. Det hørmer af noget eugenisk. Det er meget typisk for adoptivbørn, der ikke har fået det at vide fra starten, at de senere kører over i det store emotionelle blame-game: 'Så er DET HELE også bare mine onde forældres skyld, for de er ikke mine 'rigtige' forældre. Det bliver meget hurtigt selvoptaget og senpubertært, og offerrollen ligger til højrebenet.

Da jeg mødte op i 1. klasse, præsenterede min klasselærer mig: 'Og her er så Morten, og han er et ønskebarn'. Nåjj, sagde de andre så, DET er da noget særligt! Og det var det også, for der var jo en historie i det. Sådan skal det gøres. Det betød også, at jeg aldrig havde i den grøft, som fx. lyser ud af denne debat, hvor emotion, vrede og frelsthed trænger igennem.

Og uden at have læst Jacques Bergs bog, synes jeg det virker, som om noget løber af sporet. Eller sagt på en anden måde: barnet ryger ud med badevandet. Kunne det tænkes, jeg spørger bare, kunne det tænkes, at hans selvvalgte eksil som dansker, der snobbede for den fine franske kultur - jeg husker udmærket hans finkulturelle franskforelskede indlæg i DR for årtier siden - at dette eksil er gået i social arv?

Og mister en del af denne debat ikke fokus fra noget af det elementære: at et forældreløst barn via adoption rent faktisk får nye forældre i stedet for at omkomme?


Vi tror som forældre - jeg er selv en af dem - at vi er åh så uundværlige. Men enhver mor, der prøver at låne sit spædbarn ud et par dage til sin søster eller kusine, fordi hun skal på karrieretrip el. lign. og kommer tilbage og opdager, at ungen har adopteret søsteren som sin mor, får lige en klam fornemmelse. Mor er altså en 'funktion' og ikke en biologisk person fra det gudgivne, hellige forældreskab. Ups!

Det er intet, der forbyder eller forhindrer børn i at opsøge deres biologi. Og det kan lære dem meget om, hvordan de er sammensat af biologi og relation. Jeg har unge familierelationer, der har gjort det med deres koreanske baggrund. Deres liv er blevet rigere, og de har fået nye søskende. Men de har aldrig, ALDRIG fornægtet og forkastet de adoptivforældre, der gav dem et liv i Danmark. De blev dybest set bortadopteret, fordi vores allierede kulturelle storebror, USA, Englænderne og deres fucked-up finanselite kørte deres imperialisme i et land i fjernøsten og gjorde tusinder forældreløse i den første større iscenesatte krig efter 2. verdenskrig.

Og skulle nogen komme op med en gylp i retning af: 'Jamen var det ikke de onde kommunister, der startede Korea- og Vietnamkrigen' og ikke de gode amerikanere, så kan jeg anbefale at studere historien udover pensum i 7. klasse, især med fokus på, hvordan den onde kommunisme er kommet i stand. Ond var den, men hvem skabte og profiterede på den? For nybegyndere, start fx. her:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/lad-karl-marx-hvile-i-sin-grav.html

Altså: hvad med lidt indsigt i de større sammenhænge? Hvad med lidt større fokus på de forudsætninger for global forældreløshed, som vores del af verden er hovedansvarlige for? Hvor mange hjemløse skaber vi fra dansk side ved kritikløst at backe op om slagterierne og overgrebene i Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, osv. osv. Ligesom vi gjorde i Korea og Vietnam. Jeg tillader mig at sige 'vi' over en kam, fordi vi ikke som nation og folk tager afstand fra det. Og som bivirkning bliver vi nu oversvømmet af flygtninge-indvandrere, hvis livsbetingelser er blevet smadret et andet sted på kloden for at vi - og i særdeleshed en lille indspist elite af psykopater - kan opretholde en syg livsstil. Med os som deres med-misbrugere.

Det er DEN verden, der gør mennesker til hjemløse i eksil!

En anden vinkel kunne være følgende: Et barn fra Peru får et par danske forældre. Senere i livet kommer barnet i en krise. Første gang, det sker er uden tvivl puberteten, vor alle børn skal frigøre sig fra deres forældre. Og hvis man ikke 'får det overstået' her, så vil mange opleve en krise senere i deres liv. Desværre lever vi i en kultur, der infantiliserer mennesker, så de bliver ved med at være pubertære til op i 30'erne. Men så er det, jeg spørger: Hvordan håndterer vi så den krise, vi alle havner i, og som hos et adoptivbarn ofte har nogle forstærkende træk? Og hvad vigtigere er: Hvordan havde personens krise været, hvis det var vokset op hos 'sine egne' på et rådden børnehjem i Peru uden forældre? Mit gæt er, at en sådan krise ville have være kronisk og uhelbredelig. Men så var der ikke et par danske forældre, der havde gjort sig 'skyldige' og var blevet udsag for en avisdebat om emnet, der hælder skyld på skyld.

En tredje eller syvende vinkel kunne være alternativet til at adoptere et forældreløst barn, hvilket er kunstig befrugtning fra en sædbank, hvor en enkelt alpha-han lægger klatterne og i princippet kan have 100-vis af biologiske børn. Hvilke rettigheder og muligheder har disse børn, når de vokser op og gerne vil i kontakt med deres genetiske ophav? De rammer muren, for denne far er blevet garanteret anonymitet. Hvis du er et adoptivbarn, har du adoptionspapirer, hvor de i det mindste kan gå i detektiv-mode og opspore dine biologiske forældre. Om de så vil kendes ved dig, er en anden sag.

Så det korte af det lange: skulle vi ikke tage og lade være med at smide barnet ud med badevandet, når vi som voksne har været en tur i karet for at rense os selv for skyld og dårlig samvittighed. Vi glemmer det simple faktum, at et barn fik et sæt nye forældre i stedet for dem, samfundet eller skæbnen smed ud med toiletvandet. Jeg er et af dem.

Til allersidst: Jeg kender en kvinde, der adopterede et barn fra Afrika. Dette barn var selvfølgelig forældreløst. Inden det blev adopteret, har det selvfølgelig tilbragt et stykke tid på et børnehjem. Måden det blev fundet på fortæller med ret stor tydelighed, hvad der skete. Det kan simpelthen ikke være mere illustrativt. Det var en dreng. Han blev fundet i en skraldespand ...

Take the motherless children off the streets

Lad Karl Marx blive i sin grav

af morton_h, the blogger

Den klogeste mand på venstrefløjen - og respekt for alle, der rager op uanset fløj - Preben Wilhjelm efterlyser systemkritik af finansmiseren.
http://www.information.dk/307790#comment-631495
Det har han skrevet en bog om, og et essay i Information gør reklame for den.

Det er indiskutabelt, at investeringsbankfolk er nogle slyngler. Det er også indiskutabelt, at de er nogle slyngler, fordi politikerne, der er valgt til at sørge for, at slyngler ikke får lov til at være slyngler, er nogle SKVAT, så slynglerne forbliver slyngler! Det er dernæst indiskutabelt, at det er netop her, diskussionen for alvor bør tage fat. Jeg erklærer mig indtil videre delvis enig. Wilhjelms udbygger synspunkt med, at finansverdenen blot har gjort det, de havde mulighed for, for hvem ville ikke have gjort det? Her skiller vandene, og jeg må erklære mig delvis uenig.

Man bliver en slyngel af at gå i lære hos en slyngelagtig virksomhedskultur. Ihukommende alle gradbøjninger fra god kultur, hæderlige mennesker og sund økonomi - det findes - til dets diametrale modsætning - og det findes i allerhøjeste grad, og jo højere man kommer op, jo værre er det. Hele den amerikanske virksomhedskultur er gennemsyret af mafiametoder slyngelagtighed.
Hvordan kunne det ske?

Det kunne kun ske, fordi der var huller i det bolværk, der skulle have været et værn imod det. Man kan ikke - og her har Wilhjelm ret - bebrejde en virus, at den sætter sig fast i en organisme. Man kan bebrejde organismens manglende immunforsvar, at det ikke har været stærkt nok. Sådan er vore samfund blevet. Vi har indtaget forståelsesmæssigt immunsænkende giftstoffer, der har ødelagt vores samfunds indre sundhed.

Vi er nødt til at rette den fulde opmærksomhed mod den uhellige alliance, der har dannet sig mellem storfinans, regeringer og medier. Dernæst skal vi rette opmærksomheden mod, at vi som borgere ikke har set det ankomme. Medierne er sådan set blot blevet opkøbt af storfinansen, det er forholdsvis enkelt at forstå, også selvom folk ikke er fuldt klar over det lige nu - al deres information kommer jo derfra. Men det er pga. dette opkøb, at medierne er fulde af forløjet ævl om storfinansens nye krige og i det hele taget, hvad der foregår i verden. Men politikerne da?

I USA er 95% af samtlige regeringspolitikere opkøbt på samme måde, som store virkomheder, korporationer, opkøber jord, mindre virksomheder og ressourcer. Politikerne over there er blevet tilbehør og forbrugsvarer. De er redskaber. De er pakket ind i et lobbyapparat, verden ikke hidtil har set magen til. Politikere er for det første let korrumperbare, for de vil åh-så-gerne være lige dér, hvor magten befinder sig. Dernæst er de uvidende, nogle er direkte dumme. Andre igen - et indflydelsesrigt fåtal - ved særdeles udmærket, hvad de har gang i, og at folkets vel og ve er totalt udeladt af det regnestykke.

Systemkritik - det kender vi godt. Både Keynes og Friedman kan bruges til at forklare det system, der virker, når det ellers virker. Men det samme kan marxismen, og den har leveret masser af systemkritik, for det lå jo i dens kort. Grunden til, at Wilhjelm ikke længere - selvom han er klogere end de fleste - har noget at byde ind med, er, at marxismen er en del af det dialektiske spil, som finansideologerne selv skabte. Øjet kan ikke se sig selv.

Man kan overhovedet ikke forvente systemkritik, der går ind til benet, fra folk fra den venstrefløj, der ikke engang har opdaget, at den bolshevik'iske revolution var iscenesat, finansieret og vedligeholdt af Wall Street og The City of London. Det samme skete med nazipartiet og Tyskland. Professor Anthony Sutton har gennemtrevlet og gennemdokumenteret det hele. Lenin og Trotskij blev kørt og sejlet ind med lommerne fulde af penge fra Wall Street.
http://video.google.com/videoplay?docid=6244851259…
http://en.wikipedia.org/wiki/Antony_C._Sutton

Romanov'ernes Rusland havde - i modsætning til kommunisternes propagandahistorier - en fremragende industri og økonomi. Der var velstand og fremskridt. Revolution smadrede denne velstand og aflivede en seriøs konkurrent til Wall Street. Kommunisterne kunne ALDRIG have sejret over tsaren eller hviderusserne, hvis ikke de havde fået massiv støtte fra amerikanerne. Det hele fortsatte op til kommunisten Roosewelt, der indførte den særlige amerikanske form for socialisme. Samtlige fabrikker, der blev bygget i Sovjet under den første femårsplan, var bygget af amerikanske, tyske og engelske firmaer, for kommunisterne havde sendt hele intelligentsian og alle, der kunne noget, i landsflygtighed. 5-årsplanerne var udtænkt af amerikanske selskaber. Det kommunistiske samfund var designet til at være ude af stand til at opfinde ny teknologi, så de var fuldstændig afhængige af teknologi-import. Den engelske betegnelse for det er 'Captive Market' - et tilfangetaget marked. Senere gentog man strategien med Mao-Kina.

Det kollektiviserede, kommunistiske menneske, den højt besungne arbejder, er det perfekte personel til betjeningen af dette tilfangetagne maskinel og er selv en del af tilfangetagningen. Han skaber intet selv, han tænker ikke selv, han får intet ud af det andet end en dag end en ny i morgen, hvor han laver det samme som dagen før, som er i dag. Han var samtidig en del af et stort socialt eksperiment, der skulle udforske nye og effektive former for massekontrol.

Den tyske psykolog, Wilhelm Wundt, har stået fadder til behavourismen og Skinner og Pavlov (elev af Wundt) og stamfaderen til wundt'ificeringen af pædagogikken i USA, John Dewey. Disse folk var udviklere af psykologien bag de tre socialismer: national-, international og velfærds-socialismen (amerikanske / skandinaviske). Den handler gennemkollektiviseringen af og kontrollen over individet. Rotteforsøg blev overført på mennesker, der betragtedes som dyr. Metoder gik ud på at betinge mennesket med midler, der forbipasserede fornuften og tænkeevnen til fordel for kontrollerbare reaktioner.
http://www.youtube.com/watch?v=J6X8YgCBV8o&feature=related
Det preussiske skolesystem erstattede det oprindelige amerikanske:
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/09/det-preusiske-skolesystem.html

Hvis man sporer finansieringen af denne kollektiviseringsproces / fordummelsesproces i skolesystemerne, så står der Rockefeller og Carnegie bag. Det er de samme finansmoguler, som ødelagde lægevidenskaben og skabte medicinalindustrien. Studér denne branche nøje: den handler om total og kemisk kontrol med den menneskelige organisme og IKKE om sundhed. Lad os heller ikke glemme reklamebranchen, der også tog sin udspring i behavourismen. Det hele hænger sammen som ærtehalm. Hvor lærte reklamebranchen sit håndværk? Hos de kommunistiske og nazistiske mester-propagandister. Vor tids spindoktorer har dybest set også gået i denne skole. 

Sorry - wrong image ...

Marxister aner ikke engang, at det kommunistiske manifest er en adaption af et skrift udført af en 1700-tals filosof og stifter af et af de hemmelige politiske loger kaldet De Bayriske Illuminati, en jesuit ved navn Adam Weisshaupt. Strategien var ødelæggelsen af familien, ødelæggelsen af nationalstaten, ødelæggelsen af kristendommen, ødelæggelsen af uddannelse og videnskab for frie mænd (Trivium og Quadrivium) og ødelæggelsen af individet. Betragt nøje hvordan disse værdier blev kernen i dannelsen af både det sovjet-kommunistiske menneske og det nazistiske menneske. Eliten var de illuminerede, de oplyste, avantgarden, og pøbelen/folket/masserne/arbejderne var kvæget, der brølede og villigt lod sig føre rundt i folden og om nødvendigt slagte. Disse folk var iscenesætterne til forstudiet for den Russiske Revolution: den Franske Revolution. Og senere den nazistiske revolution. Tænk endvidere over, hvad vi ser i dag af iscenesatte og finansierede farvede revolutioner og det arabiske forår. Elementer og incitamenter i disse opstande er genuine, herefter bliver de okkuperede og manipulerede.

Det er i denne knap så flatterende sammenhæng, man skal se en Karl Marx. Og det har marx'isterne aldrig fattet.

Weisshaupt havde lært det hele hos jesuitterne, der dog forinden havde været nødt til at gå under jorden, fordi pave Clement XIV havde bandlyst den korrumperende, infiltrerende og manipulerende militante munkeorden i alle lande i verden for evig tid. Interessant nok blev jesuitterne senere skolelærere for og rådgivere for nazisterne. Alle ledende nazister havde gået i skole hos katolikker og jesuitter. En af jesuitternes hovedteser er: 'Giv mig det fem-års barn, og jeg skal give dig den voksne'. Jesuitterne var verdensmestre i hjernevask og korrumpering.

Før den sørgeligt forførte og håbløst bedragede venstrefløj får gravet de ideologiske og historiske skeletter ud af deres skabe, har de intet af komme med andet end en pose med skrald, de har gemt på i årtier. Og den stinker fælt. De tror selv, at stanken kommer fra højrefløjens skrald (it takes one to know one) - og på højrefløjen findes der så sandelig rigeligt med skrald at lugte til. Men venstrefløjen har ikke opdaget, at det er deres eget skrald, der stiger op i næsen på dem.

Venstrefløjen har heller ikke opdaget, at monopolkapitalisterne og kommunisterne nu har opgraderet, så deres agenda er sammenfaldende. Monopolkapitalisme og kommunisme ER det samme. Det hedder nu Agende 21. De er i gang med at realisere det, som to verdenskrige, to revolutioner - nazisterne lavede også en revolution, hvilket vi glemmer! - en kold krig og diverse 'småkrige' - Korea, Vietnam og derudaf - kun var forberedelsen til. Dette er socialisme version 3.0 = fuldbyrdelsen. At skabe en Ny Verdensorden kræver lang tid og mægtig forberedelse. Og grænseløs tålmodighed. Agenda 21 handler om indførelsen af de ultimative styresystemer, der skal kontrollere ALT, hvad vi foretager os. Privat ejendomsret er fx. ophævet, og hvor er det nu, vi har set det før?

En ubrudt linie går fra Weisshaupt over Marx og Lenin/Trotskij til de nyere og mere uigennemskueligt socialistiske filosoffer som brødrene Huxley. Julian Huxley var eugeniker (det var den engelske elite og ikke nazisterne, der opfandt eugenikken) og var den første direktør for Unesco, FN. En anden af 'kammeraterne' var filosoffen Bertrand Russell. Læs deres udsagn, og det løber koldt ned ad ryggen på dig. Deres base hed The Fabian Society. Det er hos fabianerne, vi ser de egentlige filosoffer bag Den Store Plan stikke hovedet frem. Eugenik hedder i øvrigt i dag 'bio-etik'. Det er en del af den engelske elites grundfilosofi om de uduelige, grovædende masser, og nødvendigheden af at holde dem kraftigt nede i både antal og intelligens.

Vi har for nylig set hovedfilosoffen i en anden fabiansk institution, Frankfurterskolen, Habermas, udtale sig til fordel for et af vor tids nationalstats-dræbere, EU. Det er på tide at afgive suverænitet, synes han. Det mener jesuitten, von Rumpoy, formand for Europarådet, også. Og det var nøjagtig, hvad Weisshaupt havde i tankerne i slutningen af 1700-tallet, men man måtte udsætte projektet et par hundrede år, for verden var ikke moden, og reaktionen var opkomsten af nationalismen og nationalstaterne. Eliten har længe fremstillet nationalisme - kærlighed til fædrelandet - som årsagen til krige. Hvis man studerer årsagerne til de store krige, viser det sig dog, at der er inter-nationalisterne og de internationale bankmænd, der har arrangeret de såkaldt nationale krige. På samme måde har eliten fremstillet individualisme som alt ondt, hvor det viser sig at være kollektivismen, der fremmedgør og afstumper mennesket. Kollektivisering er en slavefilosofi. Ligesom kristendommen.

Nationalsocialisme - International socialisme. Hvad er forskellen? Der er et 'inter-' til forskel i titlen, intet andet. Og en masse andet overfladisk typografi, som man kan skrive lærebøger og historiske afhandlinger om, så folk tror, at der er tale om ægte modsætninger. Dette skuespil er hegelianske iscenesatte dialektiske modsætninger, der skaffer eliten fuld kontrol over syntesen. Dette var nøjagtigt, hvad der skete. Dette sker stadig, fordi det VIRKER, og fordi så få har gennemskuet det.

Ayn Rand var en af de filosoffer og forfattere, der kortlagde kollektivismen og udstillede dens mekanikker bag de besnærende humanitære facader. Som ung idealist falder man let for det. Jeg gjorde. De venstreorienterede hadede hende for det. Man forstår det, for få har hudflettet projektet så meget som hun. Det har svedet, når hun har ramt plet, og de har hylet og skreget og lagt hende for had i medier og bøger. Objektivisme og fornuft var det værste, de vidste. Hvorfor? Fordi deres ideologi var tros-baseret. En kommunist er et af de mest religiøse mennesker, du kan støde på.

Så undskyld, Preben Wilhjelm - det bliver ikke fra den kant, du håber, at den egentlige systemkritik kommer, for du er en del af systemets dialektik. Systemet kan ikke kritisere sig selv. Systemkritik ankommer først, når folk og tilstrækkelig mange kloge hoveder finder ud af, at begge fløje har taget røven på dem, at de begge var og er en del af problemet, og at der var noget langt større og langt værre på spil. Kapitalisme er ikke engang et problem her. Det er den monopoliserede kapitalisme: korporatismen, syndikalismen, fascismen, kollektivismen, behavourismen, alle disse komplementerende -ismer, der er det egentlige problem. Det er den mangehovede drage, der danner et nyt hoved, når man fjernet et andet. Dragen når som en anden midgårdsorm hele vejen rundt om jordkuglen.

Systemkritik fra den gamle garde? Som Max Planck, faderen til kvantefysikken, sagde - og han udtalte sig selvfølgelig om videnskab, men det gælder for al tænkning og al ideskabning (lettere omskrevet):
'Helt nye opdagelser og indsigter sker (desværre) ikke ved, at etablissementet reviderer deres viden og starter på en frisk. Den sker simpelthen ved, at de gamle forstokkede, der ikke længere kan tænke ud af boksen, går hen og dør'.
Temmelig meget omskrevet, men det var det, han mente. Det gælder for folk der har arbejdet, tjent penge, truffet beslutninger og skabt sig et liv og et livssyn indenfor det 'system', det paradigme, Wilhjelm referer til. Deres hjerne er dannet i det 20 århundrede og dets ideologiske setup. De kan ikke længere gentænke det, for det forrige århundredes paradigmet har spist dem og vasket deres hjerner rene. Der er brug for noget helt nyt.

Og Marx er der mindst af alle brug for. Lad ham hvile i sin grav sammen med Keynes og Friedman. De kan have sagt ting, der synes rigtige ind i mellem, men de blev alle redskaber for og leverede skyts til det overordnede system af den profitskabende finansiel-økonomisk dysfunktionalitet, der nu kvæler verden og menneskeheden. Det system, som er i gang med trække det gamle stunt op endnu engang: at starte en verdenskrig, hvor det igen-igen-igen har tænkt sig at finansiere BEGGE sider af krigen, fordi det tjener SÅ mange penge på det, før under og efter. De er kompromitterede og man kan ikke rense mennesker og tanker, der så villigt har ladet sig kompromittere.

Gad vidst om Preben Wilhjelm, venstrefløjens nestor og kloge mand, nogensinde har været på sporet af disse tabte sammenhænge? Jeg tvivler meget stærkt på det.

søndag den 5. august 2012

Hyldest til digternes digter

Hos Usura
bor har ingen mand i et hus af sten
med stenblokke godt skårne og vel tilpassede
så deres form beskytter deres ansigt

Hos Usura
har ingen mand malet sit paradis på kirkevæggen
harper og lys
eller jomfruen der modtager budskabet
og hendes glorie, der blev skabt til at modstå overgreb

Hos Usura
raser ingen mand Gonzaga over sine arvinger og konkubiner
intet billede bliver skabt til at vare eller leve med
men bliver skabt til at sælge - og sælge hurtigt

Hos Usura
står synd mod natur
her er dit brød for evigt rådne stumper
uden bjerg-hvede og kraftigt mel

Hos Usura
vokser stregen sig tyk

Hos Usura
findes ingen tydelige grænser
og ingen mand kan finde hvile
stenhuggeren har ikke adgang til sine sten
væveren holdes borte fra sin væv

HOS USURA
ankommer ulden ikke til markedet
fårene indbringer ingen fortjeneste hos Usura

Usura er er en pest

Usura sløver nålen i pigens hånd
og stopper spinderens håndværk

Pietro Lombardo kom ikke med Usura
Duccio kom ikke med Usura
ejheller kom Pier della Francesca's 'Zuan Bellin' med Usura
ejheller blev 'La Calunnia' malet

Ejheller kom Angelico, ejheller kom Ambrogio Praedis
Der kom ingen kirke af sten med indskriften: Adamo me fecit

Ikke med Usura Sct. Trophime
Ikke med Usura Saint Hilaire

Med Usura kom rust på mejslen
Med Usura kom rust i håndværket og hos håndværkeren
Usura gnaver i væverens tråd
ingen lærer at væve guldtråd i mønstret

Azure får svamp hos Usura
fløjlsvævet er ubroderet
smaragder finder ingen Memling

Usura rammer barnet i moderskødet
Usura er den unge mands frierier
Usura har bragt impotens til sengen
Usura ligger mellem bruden og brudgommen
MOD NATUREN

Usura har hentet horer til Eleusis
Lig bliver anbragt til festmåltidet
på Usuras bud

Ezra Pound

Hør digteren læse:
Læs den originale tekst:
http://www.poetryfoundation.org/poem/241052


af morton_h, the blogger
 
Ezra Pound skulle som det 20. århundredes literære gigant om nogen have haft alle de mest prestigiøse priser i litteratur. Han fik ingen af dem. Til gengæld fik hans fire mest kendte elever, T.S. Elliott, W.B. Yeats, Earnest Hemmingway og James Joyce allesammen nobelprisen i litteratur. Alle fire er i dag særdeles kendt, men Pound er nærmest gået i glemmebogen. Hvad de færreste er klar over, er, at uden hans indsats havde de ikke løftet deres niveau til det højeste, men havde alle været talentfulde middelmådigheder.

See these burning eyes, filled with wisdom and poetry

Historien gentager sig med Borges, som aldrig fik Nobelprisen. Gabriel Garcia Marquez sagde ved overrækkelsen af sin pris, at han modtog den under protest, for Borges skulle have haft den længe før ham. Det viser noget om en komitee, der udover at være politisk-ideologisk indfarvet også lider af inkompetence.

Ezra Pound begik den 'fejl', at han vidste for meget. Han havde studeret den amerikanske økonomi og vidste, at den var bygget op på løgn og svindel, og at pengemændene var forbrydere - dengang som i dag. Præsident Roosevelt og hans slæng følte sig truet af denne indsigt fra en så markant person og sørgede på samme vis som Josef Stalin gjorde for, at Pound blev spærret inde på et sindsygehospital resten af sine dage, og at hans navn og omdømme blev sværtet til. Roosevelt havde stærke kommunistiske sympatier og støttede Sovjet med store pengesummer. Pound fik udover sin falske diagnose som sindsyg påhæftet prædikatet fascistisk sympatisør. Roosevelt havde foranstaltet et kynisk karaktermord motiveret af fejhed og egoisme. Og ganske ironisk, når man betænker, hvad fascisme i sin essens er: korporatisme, syndikalisme. Altså sammensmeltningen af virksomhederne med staten og afmonteringen af republikken og demokratiet. Det er nøjagtig, hvad der siden er sket med den amerikanske stat.

Springet frem mod denne korporatisme - selvom den altid har været en rød tråd i amerikanske historie, der fra starten som omdrejningspunkt har haft bankmændenes magtkrig mod den amerikanske befolkning - springet skete simultant med udbrudet af bankmændenes 1. storkrig: 1. verdenskrig i form af det finansielle statskup, der kaldes Federal Reserve Act, for al kontrol med den amerikanske økonomi smides i hænderne på en gruppe private bankforetagender med kontor i Wall Street og hovedkontor i The City of London.

Pounds indsigt i det store amerikanske svindelnummer var motiveret af, at mange af hans bedste venner var døde i skyttegravs-slagterierne under 1. verdenskrig, og han slog sig ned i Library of Congress for at trevle igennem al tilgængelig relevant viden for at finde ud af, hvorfor dette var sket. Han fandt bla. ud af, at krigen varede langt udover, hvad der var strengt påkrævet (hvis man overhovedet kan bruge det udtryk..) og at det var sket udelukkende for at sørge for, at finansmogulerne kunne vride flest mulig penge ud af projekt, nu da det var i gang. Krig i den skala er helt uhyre indbringende. Han gjorde et stykke seriøst hjemmearbejde, hvilket blev hans skæbne.

Pound talte seks sprog flydende. Et af dem var kinesisk. Han oversatte klassiske kinesiske skrifter af Kung Fu Tze og andre. Hans avancement med form var uovertruffet på hans tid, og han tilskrives æren for udformningen af modernistisk æstetik indenfor digtning. Hans hovedværk kan siges at være løbende gennem hele hans værk, kaldet Cantos, sange. Projektet var så ambitiøst, som tænkes kan: undersøgelsen og beskrivelsen af mennesket fra sin oprindelse og frem til hans tid.

Han var åndsbeslægtet med Dante Alighieri, som han kendte indgående. Dante beskrev Usura, ågervirksomhed, som en af dødssynderne, og ågerkarlene er saftigt beskrevet i hans poetiske portræt af Helvede i Den Guddommelige Komedie. Den katolske kirke har haft en særdeles ambivalent forhold til Usura. Mange vil mene, at Sct. Peters hus, hjemstedet for kryptokratiet, ER Usuras Hus. Selve hovedkirken i Rom er bygget for midler skaffet via åger og afladshandel. Denne synd kan de så skrive på listen ved siden af børnemishandling, historieforfalskning, mord og undertrykkelse.

Politiske ideologier og historieløshed

af morton_h, the blogger

Direkte adspurgt på spørgsmålet: Har I en Plan B, hvis der ikke kommer gang i væksten? svarer et medlem af partiet Liberal Alliance, at vi bare skal sætte omkostningerne ned og lette skatten.
Og det var så det. Det var der ikke meget kød på!

Det, man siger, er man selv. Liberalisten taler endvidere lidt om, at man ikke bare kan regne med ‘status quo tilsat nogle ændrede konjunkturer’. Men det er jo ikke meget andet end status quo, der karakteriserer de tynde justeringer, der foreslås for her. Der mangler simpelthen fantasi. Der mangler også dybde.

Liberalisterne er ikke en del af løsningen af liberalismens krise. De ER krisen. De aner lige så lidt, hvad de skal stille op, som de andre partier til højre og venstre, frem og tilbage. Deres forståelse af Verden, virkeligheden og økonomien tilhører det forrige århundrede. De har ikke fået færden af, at problemerne skabes af selve de system, de taler, tænker og agerer indenfor, og som nødvendigvis skaber situationer som den nuværende. De fatter ikke, at krig, elendighed, korruption og depression (eller mangel på vækst, som de kalder det) er en indbygget del - er BLEVET bygget ind i strukturen, og at der er en særlig gruppe af mennesker, der ernærer sig af denne mekanisme. Altså at alt dette sker, fordi det er en del af designet.

Liberalisterne aner ikke engang længere, hvad ordet ‘liberal’ betyder. Man kan have en vis sympati for den komponent af helheden, de vogter over: den enkeltes ansvar og ret til frihed, afvisningen af organisatorisk tvang, nej til totalitarismen. Men de aner ikke, hvad de skal stille op med denne viden, og i hvilken større ramme, den skal sættes. Og det får nemt øje på venstre-totalitarismen, men har svært ved at se højre-totalitarismen.

Liberalisterne er blevet historieløse. Ligesom socialisterne. De er selv blevet til et stykke historie.

Det helt paradoksale er, at det lader til, at det for tiden kun er global-fascisterne, der kender historien. De ved, at de er en del af en gammel og ubrudt europæisk tradition for at skabe ufrihed og slaveri til fordel for dem selv. Denne tradition går tilbage til romerne og endnu længere. Den er stærk. Den er elitær. Den har gjort det godt for dem. Den gennemsyrer alt. Dens metoder virker og er blevet yderligere forfinet for hvert årti, der er gået.

De klapper i deres små hænder små hænder for tiden. For de hører i øjeblikket deres agenda blive fremført at de forførte historieløse: liberalisterne og socialisterne. Det går skide godt for dem selv - synes de selv.

Ordet for 'at få andre til at gøre det beskidte arbejde' har et navn. Det kaldes pornokrati. Begrebet stammer fra den katolske kirke og dets bagland, romerstaten og de familier, der styrede den. Begrebet er en anelse sexistisk i sin oprindelse, for overhovederne i disse familier var i mange tilfælde magtfulde kvindeskikkelser. De placerede deres mænd og sønner i pavestolen. De brugte alle beskidte trick: mord, forgiftninger, bestikkelse til at fuldføre deres forehavender. Snart sad den ene familie på flæsket, snart den anden. Det er grunden til det, vi i dag kender som mafiaen.

Senere har begrebet taget en drejning. Under reformationen / modreformationen lykkedes det den katolske kirke at kuppe den europæiske protestbevægelse, infiltrere den og afmontere dens omstyrtende kraft. Især den militante munkeorden, jesuitterne, katolikkernes CIA, kan skrive det på deres CV. Og der ankom penge fra de venetianske familier til Martin Luther og hans sag. Oprøret blev fanget og manipuleret i opløbet, og selv om protestanterne fremstod og fremstår som værende i opposition, var de i bund og grund gjort af samme stof og arbejdede på dialektisk og uigennemskuelig vis for moderkirken. If you can't beat them, make them do your dirty laundry. Samme bygninger, samme ritualer, samme tro (vi tror på En Hellig Almindelig Kirke - Credo in Unum Sanctum Catholicam), samme bag-agenda: kontrol med sjæle og penge ud af lommerne på folk. Kristendommen er slave-filosofi, som Nietzsche sagde. Som villige ludere for alfonsen, blev modstanderne en del af pornokratiet. Folkene troede nu, at de havde et valg.

Denne sofistikerede model, som de færreste har anelse om, dannede model for fascismens - eller korporatismens, bør vi nok hellere sige, for ikke at forveksle det med en svæver Mussolini-version - og var den dialektiske sejr over vores opsplittede parti-demokrati. Mens de røde og de blå hiver hoderne af hinanden og opfører det store romerske skuespil i det globale Colosseum - se blot den amerikanske valgkamp, der nu ruller af rampen igen - sidder korporatisterne og fryder sig over, at deres lille mekanik stadig virker upåklageligt. Let the games begin.


Men liberalisterne og socialisterne udfører magikerens trick - uden selv at ane det. Se denne vej! - nej se denne vej! Ingen ser, at armbåndsuret, pengeslaskeren og underhylerne i mellemtiden er forsvundet i kampens hede udenfor synsfeltet. Så når en dansk liberalistisk politiker sælger det som en løsning af finanskrisen og stagnationen at nedbringe omkostningerne - hokus-pokus-sagen-er-bøf - udfører han som villig og nyttig idiot korporatisternes beskidte arbejde. Som en dukke trukket af usynlige tråde danser han denne makabre dødedans foran kameraer og mikrofoner. Korporatisterne rager til sig, de klynke-truer sig til finanspakker/bail-outs fra regeringer på vores regning, mens vi på deres bud spinker og sparer og spænder os for hestekure og finanspagter. Gælden stiger og stiger, værdier forsvinder ned i det sorte hul skabt af det globale 'shadow banking' system.

Socialisterne på deres side er ligeså snotforvirrede. De render og hyler op om global opvarmning og danser med på krigstrommedansen i den hellige humanitære aktions navn. Begge dele opfindelser gjort af korpokratiet. De bliver venstrefløjen, der kommer til at sende os i armene på Europas Forenede Stater. Det bliver dem, der støtter op om deres gamle fjende, NATO, og USA's, Israels, Saudiarabiens og Englands (korporatismens hovedstad er The City of London) igangværende destabilisering af Syrien, Iran, Rusland og Kina (de to sidste kommer dog næppe til at ske, da korpokratiet har forregnet sig). Socialisterne har aldrig for alvor studeret den russiske revolution og ved ikke, at denne var styret og financieret af kopokratiet. De ved ikke, at USA finansierede Sovjetrusland i flere årtier. De kender ikke historien bag omstyrtningen af Romanov'erne, der fornærmede storbank-mogulerne dødeligt under Wienerkongressen. De er historieløse, og versionen af revolutionshistorien, de genfortæller, er historieforfalskning. Dygtig historieforfalskning.

Liberalisterne aner ikke, hvad 'liberal' betyder. De ved ikke, at en 'liber', en bog (library, et bibliotek, en samling af bøger) var den frie mands privilegium. En slave har ingen ret til viden, uddannelse og bøger. Der findes én slags skole for slaver - senere det preussiske skolesystem - og en anden for eliten: trivium og quadrivium, eller læren om at tænke som en fri og oplyst mand. De er blevet agenter for elitens slavegørelse og fordummelse af de ufri, ubelæste, mænd og kvinder. De aner ikke, hvad forudsætningerne for frihed er. En Anders Fogh Rasmussen kaldte sig for liberal. Han var blot en lejesoldat for korporatisterne, og nu render han rundt i uniform og fører krige for dem.

Disse ideologier, der styrer vores parti-demokrati, er i dag uden forståelse for de tanke-maskiner, der driver dem. Og når de som i det slatne forslag, som manden fra Liberal Alliance leverer, tror, de er i stand til at give et bud på en løsning på storkrisens problemer, så har det ingen betydning eller gennemslagskraft.

Som Einstein sagde: man kan ikke løse et problem på problemets eget niveau. Så de arme politikere, der befinder sig i problemer til op over ørerne, kan ikke løse noget som helst.

Hvad gør vi så:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/den-udeblevne-plan.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/hvad-tror-du-der-vil-ske.html
Jeg tror, vi skal finde et andet niveau at løse problemer på. Vi skal starte selv, hvor vi er. Vi skal skære båndene over og finde egne løsninger, der ikke kører i samme ideologiske riller.

Blå og rød er nærmest DØD!

En alternativ spareplan:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/en-alternativ-spareplan.html

lørdag den 4. august 2012

Hvorfor bliver vi fede?

af morton_h, the blogger 
 
Dr. Agro Allan Danfær siger i et indlæg i Information, at fedme har en simpel forklaring. Altså motion er godt, for meget mad er ikke godt, fedme er ikke indbildning, altså bare noget i hjernen, som nogle hævder. Blev vi klogere her?

Nej vi blev ikke klogere. Muligvis en anelse dummere, hvis det da kan blive værre. Vi bliver ikke klogere, hvis dybden mangler i det simple, så der kun er banalitet tilbage i stil med Danfærs overforsimpling. Vi ved det alt sammen. Det er alt det, vi IKKE ved og IKKE får at vide, der er interessant.

Emnet er ret omfattende, for det omfatter vores kultur i sin helhed. Men vi kommer ikke udenom en meget væsentlig faktor, som hvis blot den blev fjernet fra vores kultur, ville være så afgørende, at fedme som folkeligt problem og dermed som diskussionsemne ville forsvinde. 


Denne faktor er: SUKKER.

Der kan simpelthen ikke siges andet godt om sukker, end at det smager godt. Når det er sagt, er der en liste over dårlige ting, man kan sige (men som desværre sjældent bliver sagt) så lang, så lang.

For det første er sukker en gift. Ikke et akut giftstof, og man definerer som regel forgiftning som akut forgiftning. Sukker forgifter via det daglige indtag, de mange små eller mindre doser og er dermed en kronisk gift. Men det er NETOP sådan, vi har indrettet vores kultur. Sukker er overalt. Og sukker ødelægger vores forbrændingssystem, så vi bliver fede.

Dernæst er sukker kraftigt afhængighedsskabende. Når man måler på det, opfører det sig på samme måde som kokain. Eller som alle de antidepressive drugs, der også opfører sig som kokain, men det er en anden historie. Du bliver hooked på sukker, du bliver en narkoman. Men sukker er smartere end narko, for det slipper bekvemt udenom alle de regulativer, der gælder for narko. Det sniger sig ind netop fordi, det ikke giver det direkte kick som kokain.

Eller gør det? Tænk over, hvad der sker, når du spiser noget meget sødt. Du bliver høj af det. Hvad sker der halvanden time senere? Du bliver smådepressiv.

Her kommer så endnu en dårlig nyhed. Hvidt brød og hvide melprodukter opfører sig på samme måde som sukker. Og endnu en dårlig, ja nærmest endnu dårligere nyhed: sukkererstatning er endnu værre. Det opfører sig som Prozac. Folk, der er på light-produkter proppet med aspartam er narkomaner.

Hvorfor er vi en kultur, der doper os med sukker? Fordi vi har fået det tilbudt. Det tjener fødevareindustriens interesse. Det gør fødevarer billige. Det konserverer dem. Det sminker, at de smager dårligt og er rippet for naturlig næring og dermed også naturlige flavours. Konserveringen gør, at de kan holde sig længe og transporteres over store afstande. Og endelig, men ikke mindst vigtigt: de bliver billige.

Historien om, hvordan fedme - og diabetes med hvad deraf følger - blev til folkesygdomme i USA - har netop at gøre med billighed og er en historie om, hvordan en amerikansk præsident i klemme før en valgkamp greb til et ligeså billigt trick. 'Tricky Dicky', som de kaldte ham, Richard Nixon, så, at han ikke kunne vinde det næste valgt, medmindre han bestak befolkningen. Så han lovede dem billige fødevarer. Herved åbnedes for fødevareindustrien til at pumpe alle de produkter, de kunne komme afsted med, med sukker. Fructose, sucrose, corn-sugar, malt, ... på alle tænkelige måder.

I løbet af de følgende 20-30 år ses i USA en kurve, der knækker efter Nixons genvalg, stiger støt og skråt op og ikke er toppet endnu. Den samme kurve ses i resten af den vestlige verden med en forsinket effekt.

Når Danfær skriver, at fedme ikke er noget, der bare foregår i hjernen, er det både rigtigt og forkert. For der er en sammenhæng mellem fysisk ubalance og sukker og dermed også til den psykiske effekt af ubalance, der skaber depression. Når man får et sukker-kick skruer bugspytkirtlen op for insulinen. Kroppen kommer ud af balance og skruer op for adrenalinen, der er kroppens flugt- og kamphormon. Til gengæld skrues ned for lymfesystem og immunforsvar. Sukker gør også én agressiv. Se på dine børn, når de er blevet overfodret med slik. Hør dem skrige og tæve løs på hinanden og vælte hele interiøret. Får det ikke en klokke til at ringe?

Depression-aggression. Trøstespisnings-fænomenet viser mekanismen. Et sidefænomen ved alkoholisme er - hvilket vi glemmer - indtagelsen af sukker. Man bliver simpelthen fed af alkohol, fordi det er sukker. Men ligesom søde sager, bliver det jo også brugt som personligt anti-depressiv. Desværre - og det taler man ikke gerne om, mindst af alle medicinalindustrien - er en sideeffekt ved anti-depressiver netop: depression. Det er ligesom med sukker: først får man kicket og føler sig ovenpå. Dernæst kommer droppet ned i depressionen. Hvad gør man så? Så tager man en ny dosis, for man har jo fået at vide, at drug'et er kuren. Beeep! Drug'et en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Set på en anden måde er det heller ikke rigtigt, at den psykiske faktor ikke spiller en rolle for fedme. Vi lever i en kultur, hvor smerte og tungsind er noget, vi bliver opfordret til at være bange for og flygte for. I stedet for at se det som en del af livet, at tale om det, at hjælpe hinanden med det, at prikke os på skuldrene og opdage HVORFOR vi er tungsindige - i stedet for stikker vi af og doper os med pain-killers.

Og det er her, motionen kommer ind. Ikke på den idiotiske og totalt misforståede måde, som de fedtforskrækkede fitness-vrag opfatter det. De har bare fået et nyt drug. Motion er simpelthen godt, fordi en del af vores sundhedssystem, lymfesystemet, ikke har en pumpe ligesom blodet har i hjertet. Vi skal selv pumpe det for at rense vores krop. Dernæst er motion godt, fordi det stimulerer hjernens og det hormonelle systems produktion af naturlige anti-depressiver, de såkaldte endorfiner. Som præsten, Poul Joachim Stender så rammende sagde det i et dobbeltinterview med Suzanne Bjerrehus, da denne sad og faldt i svime over, at dronningen i sin nytårstale opfordrede danskerne til at dyrke mere motion, sarkastisk sagde: 'Jeg synes, der er noget ulækker over joggerkulturen og alle de masochister, der render rundt og ser grimme ud, mens de piner sig selv. De skulle hellere tage og dyrke noget mere sex!'

Og manden har fuldstændig ret. Gå en tur, cykel en tur, gør noget der er sjovt, lad være med at pine dig selv og tro, du får syndsforladelse af den grund. Det er over hovedet ikke fedtforbrænding, der er pointen i motion.

Stillesiddende arbejde ER simpelthen usundt. Der SKAL kompenseres for det. Men hvis man så oven i det æder industrimad med masser af sukker, kæver bajere, spiser masser af hvidt brød og pasta med kødsovs (tag dog og nøjes med kødsovsen, hvis det endelig skal være), så går det for alvor galt.

Som en person, der som et eksperiment stort set har droppet indtagelse af mel med undtagelse af surdejshævet rugbrød UDEN malt i (temmelig svært at finde i dag, for rugbrød siges at være mørkebrunt - beeep! det er mørkt i kanten og lysere i midten, hvis man ikke tilføjer maltsukker), så opdager man, hvor svært det er. Fastfood er næste umulig at komme i nærheden af, da det som regel altid er pakket ind i hvidt brød. Pizza, sandwichs, shawarma, hotdogs, wraps. Læg dertil sushi-kulturen, hvor du æder masser af ris. Pommes frites er stivelsessukker. Prøv det en gang at finde fastfood uden, så skal du se. Heldigvis er der masser af andet, man kan spise, og man behøver hverken at være hellig eller at nægte sig selv noget (jeg gør i hvert fald ikke). Men vores samfund, vores gadebillede, vore butikker og vore cafeer/restauranter er indrettet på varer med 'det hvide': sukker og mel. Et interessant opgør med den syge kultur hedder: palæolitisk mad. Tjek det selv ud. Der er tonsvis af solid videnskab bag.

For fedme ER et symptom på en syg kultur. En af de store misforståelser og seriøse fejltagelser i forhold til fedme er fedtforskrækkelsen og ævlet om det farlige kolesterol. Hvis vi fortsætter ret længe af den vej, danner vi grunden til endnu større folkesygdoms-epidemier, der rammer vores børn og børnebørn - som om de ikke får problemer nok at kæmpe med, som deres forældre og bedsteforældre har skubbet over på dem. Fedtstoffer er SUPER-essentielle for vores krop og sundhed. Det fedeste af det fede: modermælk og råmælk, er vanvittigt sundt. Desværre har fødevareindustrien også i samarbejde med de dumme-dumme politikere ødelagt dette produkt ved at tillade pasteurisering og forbyde råmælk. Nu har de dumme-dumme politikere minsandten indført en fedtskat!

Og kolesterol er IKKE er giftstof, da det er helt essentielt som bestanddel i hjernen og nervesystemet. Det er kroppens eneste naturlige steroid, og en for høj tilstedeværelse af kolesterol i blodårerne er et symptom på en betændelsestilstand, som det forsøger at køle ned (inflamation <> nedkøling). Kolesterolsænkende medicin er dybt skadelig for kroppen og blot endnu et eksempel på et medicinal-industri-domineret symptom-i-stedet-for-årsag-behandlende forståelse af menneskelig sundhed. Hvilket igen er en overforsimpling af det komplekse forhold omkring denne industri, hvor størstedelen af dens millioner af ansatte - inklusive den lægevidenskab, der har ladet sig korrumpere og bestikke af den - ikke forstår, hvori misèren består. Men hvor enkeltindivider med stor indflydelse og som regel tilbagetrukket fra offentligheden UDMÆRKET ved, hvori misèren består. De ved, at de syge menneskemasser er selve kundegrundlaget for deres industri. Så al den medicin, alle de drugs og alle de behandlinger, der kommer ud af dette maskineri har som hovedformål at understøtte industriens indtjening.

Nøjagtig den samme mekanisme findes i fødevareindustriens produkter og dens markedsstrategi. Når dårlig mad bliver pumpet med noget, der skaber afhængighed, så kommer kunden tilbage efter mere. Man kunne godt få den mistanke, at der har fundet en serie møder sted - jeg fantaserer uden at vide det, men jeg gør det kvalificeret, da det meget vel KUNNE være sådan - mellem centrale beslutningstager i førdevare- og medicinalbranchen, der aftalte, at når folk blev syge, men afhængige, af dårlig mad pumpet med sukker og andre giftstoffer fra den petrokemiske industri - hvoraf medicinalindustrien blot er en filial - så overtager sundheds- sygdoms-systemet den derfra. Vi ser for tiden de samme to industrier ankomme med deres gigantiske lovkomplekser og regulativer, fx. Codex Alimentarius, der forbyder en hel stribe af essentielle, ufarlige og naturlige føde-supplementer, mineraler, naturlægemidler, vitaminer, o.a. der kan forebygge sygdomme. Der er simpelthen ingen penge i sundhed, og hvis folk opdagede, at de kunne helbrede sig selv via sund ernæring, står der kolossale summer på spil for industrierne. Der er SÅ mange penge i drugs, syge mennesker og dårlig mad. Blot de 5 mest sælgende anti-depressive drugs indbringer medicinalindustrien, hvad der svarer tilhalvdelen af bruttonationalprodukterne for samtlige nationer i Verden! Gang det med et par hundrede for at få et begreb om det ufattelige beløb, der tjenes på sygdom. Spørg dernæst dig selv om, hvilket incitament der skulle være for en branche, der tjener så meget, for at udvikle egentlige kure for sygdomme?

Men hele cirkus'et med fedforskrækkelse og fedme slår Danfær retfærdigvis ikke ind på. Han forsimpler bare. Forsimpling kan være godt. Men hvis der ikke ligger dybde og perspektiv bag, bliver vi bare dummere på et højere niveau. Eller lavere ...

Til slut: den GODE nyhed :-)
Der findes et helt naturligt sødestof, der søder endnu mere end sukker, men som til gengæld ikke bliver optaget af kroppen på samme måde. Lav de vildeste kager uden at blive fed eller narkoman! Det er helt naturligt og bliver udvundet af et træ. Det hedder Stevia. Det har ovenikøbet en rensende og normaliserende effekt på bugspytkirtlen. Kan det være bedre?

Og tror du lige, at fødevareindustrien eller medicinalindustrien ville være interesserede i det? Mit bud er, hvis det hele fortsætter af det nedslående spor, vi har set indtil videre, at Stevia bliver forbudt i den nærmeste fremtid. Man vil opfinde et-eller-andet om det. Så vil man lave en kampagne. Så kan du læse om det i avisen og se det i fjernsynet. I øjeblikket hører du ikke om det, fordi første fase i strategien er ignorering - en slags præ-kampagne. Når man så observerer, at det er blevet kendt, så starter ondskaben og 'krigen mod naturen'.

Du kan også overveje at lære dig en kinesisk power-teknik, der hedder Dragon QiGong. På tre uger med 12.5 minitter om dagen har du genvundet din naturlige vægt. Men lige for tiden er du nødt til at tage til Malmö for at lære den, da jeg ikke tror, der undervises i den i DK. Og dernæst: den er benhård! Så de fleste skal bruge tid på blot at træne sig op til de 12.5 minutter. Mindre er også gavlig, men den fulde effekt og den vægttabende effekt for den overvægtige indtræffer først for alvor ved den fulde dosis.

Og den er så effektiv, at man ikke behøver at ‘tro’ på den. Den går direkte ind i det, der kaldes ‘the tripple burner’, der er kroppens samlede metabolisme-system. Den virker også omvendt. Hvis folk er for tynde, tager de på i vægt og muskelmasse.

Det har INTET med workout og fitness at gøre. Den går ikke, som fitness, på den røde muskelmasse og afbrænding af kalorier. Den går dybt ind i det totale, grundlæggende system. Og når du har lært den, er den gratis resten af dine dage i modsætning til alt det kommercielle crab, du finder i dameblade om slankekure. Der er nemlig både industri i at skabe fedme, kurere følgesygdommene og alle de pseudokure, der tilbydes på det kulørte marked. Og det er ikke kun såkaldte 'kvaksalvere', der tilbyder den slags. Lægen, forskeren og mediepersonen Arne Astrup anbefalede for år tilbage et ny og heeelt fantastisk slankeprodukt. Det viste sig senere, at han havde modtaget anselige beløb fra producenten. Føj!